TEKST 44: Koranen – Undsigelse og krigserklæring mod hedninge, jøder og kristne

Koranen er opdelt i 114 kapitler (suraer), der atter er opdelt i vers (’aya’, plur. ’ayat’). Nedenstående sura-vers dateres efter T. Nöldekes kronologi til den sene Medina-periode og nogle af de sidste Muhammed reciterede. [Læs / udskriv som PDF]


Sura 9
- 1. En undsigelse (1) fra Allah og hans profet til de afgudsdyrkere, med hvem I har truffet særlige overenskomster: 2. Drag uhindret rundt i landet i fire måneder; men vid, at I ikke kan lægge Allah hindringer i vejen, og at Allah yd­myger de vantro. 3. En kundgørelse fra Allah og Hans profet til menneskene på den store valfarts dag: Allah og Hans profet er sagesløse overfor (2) afgudsdyrkerne. Hvis I omvender jer, så er det det bedste for jer, men hvis I vægrer jer, så vid, at I ikke kan lægge Allah hindringer i vejen! Forkynd de vantro en pinefuld straf, 4. dog med undtagelse af de afgudsdyrkere, med hvem I har sluttet særegne overenskomster, og som ikke har brudt dem og ikke hjulpet nogen mod jer; disse overens­komster skal I holde, til den med dem aftalte frist er udløbet (3); thi Allah elsker de gudfrygtige. 5. Når de (omtalte fire) måneder er udløbne, så slå afgudsdyrkerne, hvor I træffer dem (4), tag dem til fange, belejr dem og lur dem op på ethvert spejdested. Men hvis de omvender sig, overholder bønnen og betaler almisse, så lad dem i fred, thi Allah er tilgivende og barmhjertig. 6. Søger en af afgudsdyrkerne beskyttelse hos dig, så yd ham den, at han kan få Allahs ord at høre, og send ham så til et sikkert sted i betragtning af, at de er uvidende folk. 7. Hvorledes skulle afgudsdyrkerne kunne slutte overenskomst med Allah og Hans profet — de undtagne, med hvem I har sluttet en overenskomst ved den hellige bedeplads; hvad de overholder mod jer, skal I overholde mod dem, Allah elsker de gudfrygtige — 8. Hvorledes (skulle de kunne det), da de, når de har overmagten, ikke agter ed eller pagt? De søger at vinde jer med deres mund, men deres hjerter siger nej, og de fleste af dem er troløse. 9. De har solgt Allahs åben­baringer for spotpris og stænger ude fra Hans vej; ondt er, hvad de gør. 10. De agter ikke ed og pagt overfor de troende, det er dem, der begår overtrædelser. 11. Dog, hvis de omvender sig og overholder bønnen og betaler almisse, så er de jeres brødre i religionen. 12. Men hvis de bryder deres ed eller over­enskomst og krænker religionen, så bekæmp vantroens ho­vedmænd — for dem gælder ingen eder — at de måske må høre op. 13. Vil I ikke bekæmpe et folk, der brød deres ed og agtede at fordrive budbringeren, og som de første gik imod jer? Er I bange for dem? I skulle hellere være bange for Gud, hvis I er troende. 14. Bekæmp dem, og Gud vil straffe dem ved jeres hænder og fornedre dem, og Han vil hjælpe jer imod dem, og bringe helse i brystet på et folk, der tror, 15. og Han vil fjerne vreden i deres hjerter; Gud vender sig mod hvem, han vil, Gud er alvidende og vis. 16. Eller troede I, at I ville være i fred, og Gud ikke ved, hvem af jer, der vil kæmpe og ikke antage nogen - bortset fra Gud, Hans Budbringer og de troende – som sine fortrolige? Gud er klar over, hvad I gør. 17. Det er ikke tilladt for afgudsdyrkerne at opholde sig ved Guds bedesteder, idet de vidner mod sig selv som vantro. Deres gerninger har svigtet dem, og i ilden skal de bo for evigt. [...] 23. O I troende, tag ikke jeres fædre eller brødre til venner, hvis de foretrækker vantro for tro; enhver af jer, der tager dem til venner, handler ondt. […]

28. O I troende, de vantro er faktisk urene, så lad dem ikke komme i nærheden af ​​den hellige moské efter dette år. Hvis I er bange for fattigdom (5), skal Gud nok berige jer af Sin gavmildhed, hvis Han vil, Gud er alvidende og vis. 29. Bekæmp dem af skriftbesidderne, der ikke tror på Allah og den yderste dag og ikke holder det for forbudt, som Allah og Hans profet har erklæret for forbudt, og ikke følger sandhedens religion, indtil de som ydmygede lydigt betaler afgift! (6) 30. Jøderne siger: ”Esra er Guds søn (7)”, og de kristne siger: ”Messias er Guds søn.” Således taler de med deres munde som efter­ligning af de vantros tale før i tiden. Allah bekæmpe dem, hvor er de fordrejede! 31. De har taget deres skriftlærde og munke til herrer i stedet for Allah og også messias, Marias søn, uagtet de har fået befaling til kun at dyrke en eneste Gud, foruden hvem der ingen Gud er; hvor ophøjet er Han over det, de stiller ved siden af Ham! 32. De vil med deres munde udslukke Allahs lys; men Allahs vilje er kun at fuldkommengøre Sit lys, hvor meget det end mishager de van­tro! 33. Det er Ham, der har sendt Sit sendebud med vejledningen og den sande religion for at lade den besejre al anden religion, hvor meget det end mishager de vantro! [...]

 

J. M. Rosenløv: Islam – Grundlæggelsen og den tidligste ekspansion (2013)

[Da overs. F. Buhl: Quranen. Et Udvalg i kronologisk Rækkefølge (1921) s.103, 105f., vers 13-17, 23, 28 efter Arthur J. Arberry: The Koran Interpreted (1955)]

(1) Opsigelse. F. Buhls note: ”En proklamation fra Muhammed til de arabiske hedninge, der oplæstes ved valfarten i året 9 (631), og hvori han erklærer sig løst fra ethvert hensyn til dem og efter 4 måneders frist giver dem valget mellem antagelsen af Islam eller skånselsløs krig.”
(2) Sagesløse overfor: Siger sig fri fra
(3) Altså - de, som Muhammed har indgået særlige overenskomster med, skal først angribes, når disse pagter er udløbet, med mindre de selv bryder pagterne. 
(4) E. Wulff oversætter: ”Når de fredhellige måneder er omme, skal I dræbe dem, der sætter andre ved Guds side.”
(5) Der sigtes til evt. tabte indtægter fra den årlige valfart, der ellers havde beriget Mekka
(6) Afgift eller særlig personskat (kopskat), jizya.
(7) Hvad der menes med denne beskyldning er ikke ganske klar.
 

 

FORSIDE | INFORMATION | ABONNEMENT | KILDEARKIVER | UDGIVELSER | ANDRE TILBUD