Arbejdsspørgsmål til Korstogene – Islams ekspansion og kristen modoffensiv

[Læs / udskriv som PDF]

 

A. Kapitel 1-3 (afsnit 1-19): Islam – introduktion til grundlæggelsen og den tidligste ekspansion

A.1 Læs afsnit 1-19. Gør rede for de religiøse og politiske forhold i Arabien og Mellemøsten før islam (afsnit 1)

A.2 Gør rede for den tidlige lære Muhammed forkyndte i Mekka (afsnit 3-4)

A.3 Gør rede for de konflikter Muhammed oplevede i Mekka. Hvorledes kommer disse konflikter til udtryk i den lære, som Muhammed forkyndte? (afsnit 5-6)

A.4 Forklar denne tidlige læres holdning til jøder og kristne (afsnit 7). Inddrag evt. tekst 4

A.5 Forklar hvorfor Muhammed forlod Mekka i 622 og bosatte sig i Medina (afsnit 8-9)

A.6 Gør rede for de nye roller som Muhammed får i Medina (afsnit 10)

A.7 Hvem udgjorde Muhammeds modstandere i Medina-perioden? Hvorledes kommer disse konflikter til udtryk i den lære, som Muhammed forkyndte? (afsnit 11-14)

A.8 Forklar abrogationsprincippet (afsnit 11). Inddrag evt. tekst 13

A.9 Hvilken udvikling gennemgår den lære, som Muhammed forkyndte i Medina-perioden mht. holdningen til jøder og kristne. (afsnit 11-19). Inddrag evt. kildetekster – f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 9, 10, 11, 12, 44, 45

A.10 Gør rede for, hvorledes konflikten udviklede sig med de jødiske stammer i Medina? (afsnit 11-14) Inddrag evt. kildetekster – f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 23, 22, 25, 28, 29, 30, 31

A.11 Hvilken udvikling gennemgår den lære, som Muhammed forkyndte i Medina-perioden mht. holdningen til krigsførelse. Hvilke begrundelser og målsætninger fremsættes der? (afsnit 8-19) Inddrag evt. kildetekster – f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 7, 14, 19, 42, 44, 46

A.12 Hvilke mål fremsættes med hensyn til krigsførelse mod jøder og kristne? (afsnit 15-19) Inddrag tekst 34, 44

A.13 Læs de to tekster (tekst A og B) af henholdsvis T. Jensen & M. Rothstein og T. Magaard [link]. Svar på følgende spørgsmål:

- Hvor finder du forskelle / ligheder i forfatternes tolkninger?

- Hvorledes dokumenterer de deres udsagn?

- Diskutér og vurdér forfatternes tolkninger i relation til kildematerialet.

 

B. Kapitel 4-7 (afsnit 20-44): Kalifatet –dets ekspansion og det muslimske herredømme i Palæstina og Syrien

B.1 Læs afsnit 20-27. Gør kort rede for den muslimske ekspansion 634-732

B.2 Forklar den muslimske krigerideologi, som motiverede denne ekspension (afsnit 20-21). Inddrag evt. kildetekster – f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 47, 48 – sammenhold evt. med tekst 44, 45, 46

B.3 Læs afsnit 28-33 og 41-44. Gør dernæst rede for jøder og kristnes forhold under muslimsk herredømme. Inddrag evt. kildetekster – f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 64, 68, 103, 106, 114, 119, 124, 126, 130

B.4 Læs afsnit 34-40 (s.32-36). Gør rede for den kulturelle udvikling i den ummayyadiske og abbasidiske periode.

B.5 Hvilken rolle spillede jøder og kristne i denne udvikling – kom med eksempler.

B.6 Gør rede for Armeniens historie (se boks i afsnit 43). Inddrag evt. kildetekster – f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 58, 104, 125, 142

B.7 Hvordan blev kristne pilgrimme behandlet under deres pilgrimsfærd til Det hellige Land (afsnit 42-43). Inddrag evt. kildetekster – f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 120, 121, 122, 124, 129, 130 – sammenhold evt. med tekst 81 og 107.

B.8 Læs tekst 129 og 130. Hvilken betydning tillægger forfatterne overfaldene på de kristne pilgrimme?

B.9 Læs de to tekster (tekst C og D) af henholdsvis H. Skovgaard Nielsen og M. Gil [link]. Svar på følgende spørgsmål:

- Hvor finder du forskelle / ligheder i forfatternes tolkninger?

- Diskutér og vurdér forfatternes tolkninger i relation til kildematerialet.

 

C. Kapitel 8 (afsnit 45-47): Den kristne holdning til krig

C.1 Læs afsnit 45-47. Gør rede for udviklingen af kristne tanker om krig fra den tidlige kristne kirke frem til Augustins tanker om ”retfærdig krig”.

C.2 Hvordan forholdt de første kristne sig til krig? (afsnit 45)

C.3 Hvad var iflg. Augustin betingelserne for en retfærdig krig? (afsnit 46)

C.4 Hvordan forholdt byzantinerne sig til krig i middelalderen? (afsnit 47)

C.5 Sammenfat en delkonklusion: Hvad var forskellen på islam og kristendommen med hensyn til udviklingen af synet på krig? Inddrag evt. kildetekster – f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 131, 132, 133, 134, 135

 

D. Kapitel 9 (afsnit 48-57): De muslimske angreb på Europa og herredømmet i Spanien

D.1 Læs afsnit 48-49. Gør rede for de muslimske angreb på Europa og Spanien i 700 og 800-tallet. Inddrag evt. kildetekster – f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 136, 137

D.2 Hvilken indflydelse havde de muslimske angreb på pavernes holdning til krig? Inddrag evt. kildetekster – f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 138, 139

D.3 Læs afsnit 50-51 og gør rede for Ummayyadernes herredømme i al-Andalus og for forfølgelsen af kristne i 800-tallets Spanien.

D.4 Inddrag kilderne i tekst 140 og tag begrundet stilling til, hvad kilderne siger om kristnes forhold under muslimsk herredømme i 800-tallets Spanien. Diskutér om martyrerne fra Córdoba var ofre for muslimsk undertrykkelse eller om de var unødvendige provokatører?

D.5 Læs afsnit 52. Gør rede for den muslimske erobring af Sicilien, Syditalien og angrebene på Rom i den tidlige middelalder. Inddrag evt. tekst 141 samt 108

D.6 Gør rede for muslimske angreb på Det Byzantinske Rige i 600 og 700-tallet og forklar de langsigtede virkninger af disse angreb på Byzans (afsnit 53)

D.7 Hvilken betydning mente Byzans-historikeren, George Ostrogorsky, at forsvaret af Det Byzantinske Rige havde for den europæiske civilisation? (afsnit 53)

D.8 Gør rede for jøder og kristnes forhold under muslimske herredømme i al-Andalus (afsnit 54-56) Inddrag evt. kildetekster – f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 143, 145, 146, 147, 148

D.9 Hvad betød de nordspanske rigers kamp mod muslimerne i Spanien for udviklingen af en kristen krigerideologi i løbet af 1000-tallet? (afsnit 57). Inddrag evt. kildetekster – f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 149, 150

 

E. Kapitel 10 (afsnit 58-64) Udviklingen i Øst – og Vesteuropa op til korstogene

[Se desuden sprøgsmål til kapitel 10 i felter [link])

E.1 Læs Kapitel 10 (afsnit 58-64): Udviklingen i Øst – og Vesteuropa op til korstogene. Gør rede for Det Byzantiske Rige og forklar årsagerne til dets svækkelse i løbet af 900- og 1000-tallet (afsnit 58-60).

E.2 Gør rede for seldsjukkernes angreb på Det Byzantinske Rige og for slaget ved Manzikert i 1071 (afsnit 60). Inddrag kilderne tekst 125 og tekst 152 til at illustrere, hvordan den tyrkiske invasion påvirkede f.eks. det armenske folk i Lilleasien?

E.3 Hvor mange gange henvendte byzantinske kejsere sig til paven i Rom for at bede om militær hjælp fra Vesteuropa imod seldsjukkerne? (afsnit 60)

E.5 Gør rede for udviklingen i Vesteuropa i tiden op til korstogene. Hvorfor var Europa langt stærkere og bedre organiseret i højmiddelalderen fra omkring år 1000 end det havde været under den muslimske erobringsfase i den tidlige middelalder fra ca. 700? (afsnit 61)

E.6 Gør rede for feudalsamfundet – inddrag modellen (illustration nr. 46) i afsnit 62 – og forklar, hvorfor feudalsamfundet i højmiddelalderen var velegnet til at mobilisere krigere f.eks. til et korstog? (afsnit 62)

5.7 Forklar forholdet mellem feudalherre og vasal og mellem vasallerne og fæstebønder (afsnit 62).

E.8 Gør rede for kirkereformbevægelsen og for investiturstriden og forklar, hvordan det danner baggrund for korstogsbevægelsen fra 1095? (afsnit 63-64)

E.9 Hvilke problemer var opstået i den kristne kirke i feudalsamfundet og hvorfor? (afsnit 63-64)

E.10 Hvad gik kirkereformbevægelsen ud på og hvilken rolle spillede klostret i Cluny? (afsnit 63-64)

E.11 Hvad gik investiturstriden ud på? (afsnit 64)

E.12 Hvilke tanker gjorde pave Gregor d. 7. sig om et korstog mod tyrkerne og til hjælp for Det Byzantinske Rige (afsnit 64)? Inddrag evt. tekst 154

E.13 Sammenfat delkonklusioner:

- Hvad havde kirkereformbevægelsen med korstogsbevægelsen at gøre?

- Hvad havde investiturstriden med korstogsbevægelsen at gøre?

E.14 Hvordan hang kampene mellem kristne og muslimer i Spanien sammen med korstogene (afsnit 64)?

E.15 Hvordan hang kampene mellem de kristne normannere og muslimerne i Syditalien og på Sicilien i 1060-1091 sammen med korstogene (afsnit 64)?

E.16 Hvordan blev pilgrimstanken integreret i disse kampe i Spanien, Syditalien og på Sicilien før 1095? (afsnit 64)

 

F. Kapitel 11 (afsnit 65-78). Det Første korstog

F.1 Læs afs. 65-66: Sammenfat de væsentligste faktorer, der danner baggrunden for Det Første Korstog. Lav opgaven med kausaldiagram over faktorer, der danner baggrund for korstogsbevægelsen og Det Første Korstog fra 1095 [se link]

F.2 Analysér Pave Urban d. 2s korstogstale (tekst 155) og sammenfat, hvilke årsager paven nævnte til at drage på korstog mod Det Hellige Land i 1095 (65-66).

F.3 Gør rede for korstogstanken og forklar, hvorfor både riddere og almindelige folk var grebet af denne tanke i højmiddelalderen? (afsnit 66).

F.4 Gør rede for folkekorstoget og for overgreb mod jøderne i Europa i forbindelse med det Første Korstog (afsnit 67). Hvad var den katolske kirkes holdning til disse overgreb mod jøderne? Inddrag evt. tekst 161, 162

F.5 Gør rede for Det Første Korstog fra Konstantinopel til erobringen af Antiokia (afsnit 68-72)

F.6 Læs afsnit 73-78. Gør rede for Det Første Korstogs vej fra Antiokia til Jerusalem og for indtagelsen af Jerusalem i 1099

F.7 Vurdér om plyndringen af Jerusalem i 1099 adskilte sig fra normal krigsførelse i middelalderen. Inddrag evt. kildetekster – f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 176, 177, 125, 126, 128, 151, 152 og 153

F.8 Gør rede for slaget ved Askalon og forklar dets betydning (afsnit 76). Inddrag evt. kilden tekst 178

F.9 Hvorfor drog ridderne på korstog i højmiddelalderen (afsnit 77)? Var det såkaldte ”overskudssønner” i ridderadelen, der primært drog af sted? Inddrag evt. kilderne i tekst 179

F.10 Hvilken militær-teknisk udvikling gjorde ridderhærene særdeles slagkraftige i højmiddelalderen (afsnit 78)?

F.11 Læs de to tekster (tekst E og F) af henholdsvis T. Asbridge og T. Madden [link]. Svar på følgende spørgsmål:

- Hvor finder du forskelle / ligheder i forfatternes tolkninger?

- Diskutér og vurdér forfatternes tolkninger i relation til kildematerialet.

F.12 Youtube-opgave. Se de to video-indslag på youtube om korstogene

A. Indslag John Green: https://www.youtube.com/watch?v=X0zudTQelzI

B. Indslag Real Crusades History: https://www.youtube.com/watch?v=mLBws-4kzG8

Sammenlign de to videoer og besvar følgende:

- Hvor finder du forskelle i deres tolkninger?

- Diskutér og vurdér deres holdninger i relation til kildematerialet

- Hvem argumenterer bedst for sin tolkning?


G. Kapitel 12 (afsnit 79-85). Livet i korsfarerstaterne

G.1 Læs kapitel 12 (afsnit 79-85). Hvilke problemer skulle korsfarerstaterne løse for på langt sigt at overleve efter slaget ved Askalon i 1099? (afsnit 79)

G.2 Hvordan søgte korsfarerstaterne at løse disse problemer med organiseringen af Kongeriget Jerusalem, forsyningslinjer og forsvaret af korsfarerstaternes sikkerhed? (afsnit 79-81)

G.3 Gør rede for tempelridderordenen og johannniterordenen og forklar korsridderordenernes rolle i Det Hellige Land (afsnit 83-84)

G.4 Gør rede for livet i korsfarerstaterne (afsnit 85) og forklar kløften mellem de nye og de gamle korsfarere i det Hellige Land.  Inddrag evt. kildetekster – f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 183, 184

G.5 Læs Usama ibn Munqidh beretning i tekst 184 i sin helhed på og besvar følgende spørgsmål:

- Hvad beretter Usama ibn Munqidh om livet i korsfarerstaterne?

- Vurdér kildens troværdighed og tendens

- Hvad beretter Usama om korfarernes lægekunst?

- Hvilket indtryk får man af frankerne, hvis man læser hele uddraget af Usamas beretning?

G.6 Læs Ibn Jabayrs beretning i tekst 185 og besvar følgende spørgsmål:

- Hvilken tendens præger Ibn Jabayrs beretning?

- Hvilket indtryk giver den muslimske pilgrim Ibn Jabayr af livet i korfarerstaterne omkring 1180’erne?

- Hvad kan man udlede af Ibn Jabayrs beretning om livet i korfarerstaterne?

 

H. Kapitel 13 (afsnit 86-92): Det Andet og Det Tredje Korstog

H.1 Læs kapitel 13 (afsnit 86-92). Hvad var baggrunden for Det Andet Korstog?

H.2 Hvad motiverede de muslimske fyrster Imad ad-Din-Zanghi og Nur ad-Din i deres angreb på Grevskabet Edessa i 1144? (afsnit 86)

H.3 Hvorfor var Grevskabet Edessa særlig udsat? (afsnit 86)

H.4 Hvorfor var Det Andet Korstog på sin vis bedre organiseret og udrustet end det første? (afsnit 87)

H.5 Gør rede for Det Andet Korstogs forløb og forklar, hvorfor det blev en fiasko? (afsnit 87)

H.6 Hvilke retningslinjer for hellig krig kunne Nur ad-Din og Saladin bruge i deres kamp mod korsfarerstaterne (afsnit 88)? Inddrag evt. kildetekster – f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 191, 192 – sammenhold evt. med tekst 7, 14, 19, 22, 44, 46, 47, 48

H.7 Gør rede for Saladins krig mod korsfarerstaterne (afsnit 88-89)
Inddrag evt. kildetekster – f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 192, 193

H.8 Hvilken rolle spillede Det Byzantinske Rige og kejser Manuel Komnenos i Saladins kamp mod korsfarerstaterne (afsnit 88)?

H.9 Gør rede for slaget ved Hattin og for Saladins erobring af Jerusalem i 1187 (afsnit 89). Inddrag evt. kildetekster – f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 194, 195, 196

H.10 Vurdér om Saladin var en særlig skånsom og ridderlig krigsherre i Middelalderens Mellemøsten (afsnit 88-92)? Inddrag evt. kildetekster – f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 192, 193, 194, 196, 199, 201, 202

H.11 Gør rede for Richard Løvehjertes erobring af Akko i 1191 og for henrettelsen af krigsfanger samme sted (afsnit 90-91). Inddrag kilderne tekst 201 og 202 + 192, 193, 194 og vurdér, om Richard Løvehjerte og Saladin stod tilbage for hinanden, når det gjaldt brutal og hensynsløs krigsførelse?

H.12 Sammenlign kildernes udsagn om Saladin med senere romantiske fremstillinger af ham. F.eks. i Walter Scotts roman ”Talismanen” eller i filmen ”Kingdom of Heaven” (2005) af Ridley Scott

H.13 Gør rede for Det Tredje Korstog (afsnit 90-92): Baggrund, forløb, resultat. Inddrag herunder kilden i tekst 204. Vurdér kildens troværdighed og tendens. Gør rede for det vigtigste indhold i fredstraktaten i september 1192 mellem Saladin og Richard Løvehjerte

 

I. Kapitel 14 (afsnit 93-101): De senere korstog og korsfarerstaternes undergang

I.1 Læs kapitel 14 (afsnit 93-101) Gør rede for Det Fjerde Korstog 1202-1204: Baggrund, forløb, resultat (afsnit 93).

I.2 Hvad var pavens holdning til Det Fjerde Korstog (afsnit 93)? Inddrag kilderne tekst 206 og 208

I.3 Hvad var baggrunden for Børnekorstoget i 1212 (afsnit 94) og hvad siger denne historie om kulturen og mentaliteten i højmiddelalderens Europa?

I.4 Gør rede for Det Femte Korstog 1218-21 (afsnit 94): Baggrund, forløb, resultat.

I.5 Gør rede for kejser Frederik d. 2.s korstog i 1228-1229 og forklar, hvorfor det ikke på længere sigt kunne holde Jerusalem? (afsnit 95)

I.6 Gør rede for Ludvig d. 9.s korstog i årene 1248-54 og forklar, hvilke følger hans nederlag fik for jøderne mange steder i Europa? (afsnit 96-97)

I.7 Hvem var mongolerne og hvordan så mange kristne herskere på dem i begyndelsen? Hvorfor led mongolerne nederlag til mamelukkerne i slaget ved Ayn Jalut i 1260? (afsnit 98)

I.8 Gør rede for korsfarerstaternes undergang (afsnit 99-101) og forklar de væsentligste årsager hertil. Inddrag evt. kildetekster – f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 212, 214, 215, 216

I.9 Hvorfor svækkedes tempelridderne i løbet af 1300-tallet? (afsnit 100-101)

I.10 Hvorfor undgik johanniterne den samme skæbne? (afsnit 101)

 

J. Kapitel 15 (afsnit 102-109): Fortsatte krige

J.1 Læs kapitel 15 (afsnit 102-109) På hvilke områder fortsatte konflikten mellem islam og kristenheden også efter Akko og de sidste korsfarerstaters fald i 1291? (afsnit 102)

J.2 Gør rede for nogle af de væsentligste konflikter mellem Osmannerriget og kristne europæere i tiden 1300-1571 (afsnit 103-105)

J.3 Gør rede for jihad-doktrinen i islam og for Osmannerrigets ekspansion (afsnit 103). Inddrag evt. kildetekster – f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 217, 218

J.4 Hvorfor kunne osmannerne erobre store dele af Anatolien fra byzantinerne i 1300-tallet? (afsnit 103)

J.5 Hvad gik devishirme-systemet og janitshar-korpset ud på? (afsnit 103)

J.6 Gør rede for, hvordan serbere, grækere, cyprioter og ungarske hære forgæves søgte at bremse den osmanniske ekspansion ind i Europa? (afsnit 104-105)

J.7 Hvordan gik den osmanniske krigsførelse ud over civilbefolkningen i Thessaloniki i 1430 og grækerne på Peloponnes i 1446? (afsnit 104)

J.8 Gør rede for tyrkernes erobring af Konstantinopel i 1453 (afsnit 104). Inddrag tekst 218 og beskriv erobringens forløb og resultat, herunder kulturelle virkninger af overleveringen af den kulturelle arv fra antikken til Europa.

J.9 Gør rede for osmannernes angreb på Grækenland, Serbien, og det sydlige Italien i 1400-tallet og for erobringen af Ungarn og Transsylvanien i 1500-tallet (afsnit 105)

J.10 Gør rede for osmannernes belejring af Wien i 1683 og forklar, hvorfor tyrkerne blev trængt tilbage (afsnit 105)

J.11 Gør rede for massakren på Chios i 1822 og for grækerne, serberne, rumænerne og bulgarernes kamp for selvstændighed fra tyrkerne (afsnit 105)

J.12 Gør rede for den sidste fase af Reconquista’en i Spanien i 1400-tallet (afsnit 106)

J.13 Hvilke forhold levede jøder og muslimer under i Spanien før 1400? (afsnit 107) Inddrag evt. tekst 219, 220

J.14 Gør rede for den spanske inkvisition. Baggrund, formål og antal anslåede ofre (afsnit 108)

J.15 Gør rede for den politik, som Ferdinand og Isabella førte overfor jøder og muslimer i Spanien og forklar baggrunden (afsnit 109)

 

K. Kapitel 16 (afsnit 110-112) Perspektiv og vurderinger

Opsummering – svar på følgende spørgsmål (afsnit 110):

K. 1 Hvad danner baggrund for udviklingen af korstogstanken?

K. 2 Hvordan blev den muslimske ekspansion gennemført i 600 og 700-tallet og hvordan var jøder og kristnes forhold under muslimsk herredømme i Mellemøsten?

K. 3 Hvilken betydning havde den ægyptiske kalif Al-Hakim for udviklingen af korstogstanken?

K. 4 Hvordan gik det med Det Byzantinske Rige og dets kristne indbyggere før korstogene?

K. 5 Hvilke politiske interesser havde pavedømmet i korstogsbevægelsen?

K. 6 Hvad gik korstogstanken ud på og hvorfor motiverede den mange middelaldermennesker?

K. 7 Hvis korstogene i højmiddelalderen var en kristen modoffensiv, hvorfor kom de så først flere hundrede år efter den første muslimske erobringsfase i 600- og 700-tallet?

K. 8 Hvilke forhold mellem muslimske magthavere bidrog til det Første Korstogs succes?

 

Korstogene i historieskrivningen og skønlitteraturen (afsnit 111)

K. 9 Hvordan så den tidlige vestlige historieskrivning fra ca. 1095 til 1500-tallet på korstogstiden?

K. 10 Hvorfor opstod tidligt – f.eks. hos William af Tyrus – en positiv tendens i skildringen af Saladin-skikkelsen?

K. 11 Sammenlign anekdoterne om Saladins ridderlighed og barmhjertighed med kilderne. Sammenlign evt. tekst 192, 193, 194, 196, 199, 202

K. 12 Hvordan så f.eks. Thomas Fuller i 1600-tallet på korstogstiden – og hvorfor sås korstogene i 1600-tallet som noget negativt?

K. 13 Hvad menes der med den ”litterære maurofili” – hvorfor opstod den og hvorledes påvirker dette f.eks. Voltaire og Gibbon?

K. 14 Hvordan vurderede 1700-tallet og oplysningstidens forfattere ofte korstogene? Hvad mente f.eks. Lessing, Voltaire, Diderot, David Hume og Edward Gibbon om korstogene?

K. 15 Hvad har oplysningstidens syn på det mauriske Spanien som en gylden tid af tolerance og blomstrende muslimsk videnskab med virkeligheden at gøre? Sammenlign evt. med tekst 136, 140, 143, 144, 145, 146, 147, 148

K. 16 Hvilken opfattelse af korsridderne og muslimerne kommer til udtryk i 1800-tallets ridderromaner – f.eks. Walter Scotts ”The Talisman” (1825)? Hvordan påvirkede Scotts romantiske syn på Saladin f.eks. den engelske orientalist Stanley Lane-Poole?

K. 17 Hvordan så Lane-Poole og Benjamin Disraeli i 1800-tallet på jøder og kristnes forhold i det muslimske Spanien og hvad var baggrunden for 1800-tallets forestilling om civilisatorisk guldalder og tværreligiøs harmoni i Andalusien?

 

Synet på korstogstiden i nyere forskning og populærkultur (afsnit 112)

K. 18 Sammenlign de forskellige udsagn om korstogene – hvori består de grundlæggende uenigheder mellem følgende forskere:

- Mellem Runciman (og Esposito) på den ene side – og Bernard Lewis på den anden angående korstogenes påvirkning af islam

- Mellem Maria Rosa Menocal på den ene side – og Bernard Lewis og Richard Fletcher på den anden angående det muslimske Spanien

- Mellem Asbridge (og Runciman) på den ene side – og Stark, Riley-Smith og Frankopan på den anden angående årsagerne til korstogene.

- Mellem Runciman på den ene side – og Stark på den anden angående korstogenes voldelighed

- Mellem Runciman på den ene side – og Ehrenkreutz på den anden angående Saladin

- Mellem Runciman på den ene side – og Riley-Smith, Stark og Madden på den anden angående korsriddernes motiver

 K. 19 Udvælg et af emnerne, som forskerne er uenige om.

- Søg i kildesamlingen efter dokumentation mht. emnet [link]

- Forsøg selv at vurdere problemstillingen vha. uddrag fra fundne kilder.   

K. 20 Hvad mener Riley-Smith, Hillenbrand og Madden med hensyn den udvikling, som den muslimske opfattelse af korstogene har gennemgået?

K. 21 Hvad mener Riley-Smith og Madden om brugen af korstogene i populærkulturen?

K. 22 Hvordan vurderer henholdsvis Runciman og Madden korstogenes betydning og følger

 

 

FORSIDE | INFORMATION | ABONNEMENT | KILDEARKIVER | UDGIVELSER | ANDRE TILBUD