TEKST 175: Peter Tudebode: Korsfarerne hånes foran Jerusalems mure

Peter Tudebode var fransk præst og deltager i Det 1. Korstog, om hvilket han før 1111 skrev et værk (Historia de Hierosolymitano itinere). [Læs / udskriv som PDF]


Vores ledere holdt rådsmøde, hvor biskopperne og præsterne anbefalede dem at holde en procession rundt i byen. Og således gik biskopper og præster barfodet, klædt i hellige klæder og bærende kors i deres hænder […], idet de sang salmer og bad Herren Jesus Kristus om at befri sin hellige by og den hellige grav fra hedningene og overgive den til de kristne, så de kunne udføre hans hellige gudstjeneste. De [andre] gejstlige (1) var også klædt på samme måde. Ridderne og deres følgesvende var bevæbnede og marcherede sammen med dem.

Da saracenerne så dette, gik de frem på samme måde langs byens mure, idet de på et spyd bar et billede af Muhammed dækket af et klæde. Da de kristne var nået til Skt. Stephanus’ kirke (2) og havde gjort ophold dér, som det er skik under vores processioner, stod saracenerne på murene og råbte højt ad dem. De lavede en mægtig larm med trompeter og udsatte de kristne for enhver form for hån, de kunne udtænke. Men værst af alt – foran alle de kristne slog de med et stykke træ på det mest hellige kors, hvorpå den barmhjertige Kristus forløste menneskeheden ved at udgyde sit blod (3), og derefter, for at påføre de kristne endnu større sorg, slog de det i stykker mod muren og råbte: ”Frangi agip salip”, hvilket i vores sprog betyder: ”Fankere, er det et godt kors?” (3)

Ved at se dette blev de kristne rørt af store kvaler, men de fortsatte med at bede og de gik i procession til kirken på Olivenbjerget (4). [...] Idet disse saracenere så, at de kristne stod på et sted, hvorfra de tydeligst kunne se dem, truede de dem, idet de løb frem og tilbage mellem Herrens tempel og Salomons tempel (5). Så gik de kristne i samme procession til Skt. Marias kloster i Josaphat-dalen (6). [...] En præst, som gik i procession hen til ​​dette klosters dør, blev ramt af en pil midt i ​​panden og døde der. Jeg tror hans sjæl vil regere med Kristus i al evighed, amen. Peter Tudebode, manden der først skrev dette, bør blive troet, for han var i processionen og så det med sine egne jordiske øjne.

 

J. M. Rosenløv & M. Pihl: Korstogene – Islams ekspansion og kristen modoffensiv (2014)

Peter Tudebode Historia de Hierosolymitano itinere, red. J.H. & L.L: Hill (1977), s.137f. Her efter L. & J. Riley-Smith: The Crusades. Idea and Reality 1095-1274, London (1981) s.164f.

(1) Der må her især tænkes på munke
(2) Kirke placeret nord for Jerusalem
(3) Hvilket kors, der her er tale om, er uklart. Der kan være tale om et relikvie, der opfattedes som det kors, hvorpå Jesus døde – eller dele heraf. Flere relikvier af denne art var i omløb perioden igennem.
(4) Raymond d’Arguilers beretter om sin oplevelse af den samme type adfærd under belejringen af Marra, se tekst 173.
(5) Øst for Jerusalem.
(6) Lokaliteter inde i byen Jerusalem.
(7) Øst for Jerusalem
 

 

FORSIDE | INFORMATION | ABONNEMENT | KILDEARKIVER | UDGIVELSER | ANDRE TILBUD