TEKST 206: Pave Innocens d. 3. forbyder korsfarerne at rejse til Konstantinopel, 1202

Pave Innocens d. 3. var initiativtager til Det 4. Korstog, der havde som mål at generobre Jerusalem, hvilket Det 3. Korstog ikke havde opnået.  Ganske som sine forgængere (se tekst 187 og 197) lovede Innocens alle, der deltog i dette felttog samt oprigtigt angrede deres synder, syndsforladelse og evig frelse.  Men i forbindelse med forberedelserne til Det 4. Korstog blev korstogshæren samt den venetianske flåde, der skulle transportere korsfarerne til Det Hellige Land, imidlertid involveret i byen Venedigs udenrigspolitiske konflikter i Adriaterhavet samt interne byzantinske tronstridigheder. Pave Innocens var dog stærkt imod, at korsfarerne involverede sig i andet end kampene i Det Hellige Land og skrev derfor et brev, hvori han forbød dem at drage til Konstantinopel. Brevet nåede dog ikke frem i tide. [Læs / udskriv som PDF]


Vi har grædt for alle kristne mennesker, fordi de bliver ydmyget, hvor man ellers mente, at de blev opløftet. Mange, der var kommet til jer for at frelse Det Hellige Land, har hørt, at I ikke er fulgt efter dem dertil, og er derfor vendt tilbage til deres egne lande, idet de mistede modet på grund af jeres seneste ekspedition til Zara. Dog glæder vi os over, at I efter at have modtaget vores breve, har fulgt den apostolske befaling. Ved at underlægge jer jeres ed har I oplevet at få syndsforladelsens velsignelse med hensyn til den bandlysningsstraf, som I pådrog jer på grund af sagen med Zara. Jeg håber, at jeres anger er ægte, så at I ved at udvise en åbenbar beklagelse for fortidens synder vil være påpasselige med ikke at gøre noget lignende herefter.

Derfor bør ingen af ​​jer overilet smigre jer selv med den antagelse, at det er acceptabelt for jer at erobre eller plyndre byzantinske lande med den begrundelse, at de besidder mindre troskab overfor pavestolen, eller at kejser Alexios i Konstantinopel har afsat sin bror Isak, endda gjort ham blind og tilranet sig tronen. Det er ikke op til jer at dømme deres forbrydelser. Ej heller har I påført jer korsets tegn med det formål at straffe denne handling, men for at hævne korsets ydmygelse, i lydighed til hvilket I specifikt har bundet jer selv.

Opgiv i stedet disse meningsløse afledninger og opdigtede tilsagn. Kryds [havet] for at redde Det Hellige Land. Straf den uret, der er begået mod korset. I vil tage bytte fra en fjende, som I måske ville være nødt til at fravriste brødre, hvis I spilder tiden på byzantinsk territorium. Ellers kan vi ikke love jer syndernes forladelse, da det hverken er muligt eller påhviler os at udvirke dette.



J. M. Rosenløv & M. Pihl: Korstogene - Islams ekspansion og kristen modoffensiv (2014)

Innocens d.3.s breve (MPL CCXV; V) her efter E. Hallam (red.): Chronicles of the Crusades. Eye-Witness Accounts of the Wars between Christianity and Islam. London (1989) s.210f.

(1) Som betingelse for at låne korsfarerne de penge, de skyldte for skibe og proviant, krævede Venedig, at korstogshæren hjalp venetianerne i deres kamp mod den rivaliserende by Zara (Zadar) i Dalmatien ved Adriaterhavet. Zara blev erobret, men paven fordømte ekspeditionen og lyste dens initiativtagere i band.
(2) Kejser Alexios d. 3. Angelos havde styrtet sin bror Isak d.2. Angelos. Isaks søn, prins Alexios (d.4.), havde lovet korsfarerne belønning og finansiel støtte til korstoget, hvis de hjalp ham med at hævne sin fader og sikre ham tronen.
(3) Der må her tænkes på prins Alexios’ tilsagn om støtte til korstoget.
 

 

FORSIDE | INFORMATION | ABONNEMENT | KILDEARKIVER | UDGIVELSER | ANDRE TILBUD