TEKST 42: Koranen om Tabuk, hyklerne og Oppositionsmoskéen

Koranen er opdelt i 114 kapitler (suraer), der atter er opdelt i vers (’aya’, plur. ’ayat’). Nedenstående sura-vers dateres efter T. Nöldekes kronologi til den sene Medina-periode. [Læs / udskriv som PDF]

Sura 9 - 38. 0, I, som tror, hvad gik der af jer, da der sagdes til jer: ”Drag i kampen for Allahs sag!” Og I forblev fastklæbede til jorden? (1) Foretrækker I dette liv for det kommende? Dette livs nydelser er ringe ved siden af det kommende! 39. Hvis I ikke drager i kampen, vil Han straffe jer med pinefuld straf og sætte et andet folk i jeres sted. Ham kan I ikke skade, thi Allah har magt over alle ting. […]

44. De, som tror på Gud og den yderste dag, beder dig ikke om at blive fritaget fra at kæmpe med deres ejendele og deres liv som indsats, og Gud kender de gudfrygtige. 45. Kun de, der ikke tror på Gud og den yderste dag, beder dig om at blive fritaget – de, hvis hjerter er fulde af tvivl og som på grund af tvivlen tøver. 46. Hvis de havde ønsket at drage ud, ville de have gjort forberedelser til det, men Gud var utilbøjelig at opvække dem, så han fik dem til at blive, og det blev sagt til dem: ”Bliv I sammen med dem, der bliver tilbage.” 47. Var de draget ud sammen med jer, ville de kun have skabt besvær for jer, og rendt rundt blandt jer for at skabe splittelse mellem jer, og nogle af jer ville have lyttet til dem. Gud kender dem, der handler ondt. 48. De søgte allerede tidligere at vække opstand, og vendte tingene på hovedet for jer, indtil sandheden kom, og Guds befaling blev kendt, selvom de var ubøjelige. 48. Nogle af dem siger: ”Fritag mig og frist mig ikke.” Er sådanne mænd ikke allerede faldet i fristelse? Og sikkert er det, at Gehenna (2) omslutter de vantro. 50. Hvis heldet følger dig, ærgrer det dem, men hvis du hjemsøges af en uheld, siger de: ”Vi har taget vores beslutning”, og vender sig bort i jubel (3). […] 73. O profet, bekæmp de vantro og hyklerne og vær hård ved dem, deres tilflugt er Gehenna - en ond hjemkomst! […]

81. De, der svigtede, glædede sig over at være blevet tilbage bag ved Allahs sendebud; de var uvillige til at kæmpe med liv og gods for Allahs sag, og de sagde: ”Drag ikke ud i denne hede!” (4) Sig: ”Helvedes ild er endnu hedere, om de kan forstå det!” 82. Lad dem kun le lidt, de skal komme til at græde meget til gengæld for, hvad de har øvet. 83. Hvis Allah bringer dig tilbage til en del af dem, og de beder dig om tilladelse til at drage i krigen, så sig til dem: ”I skal aldrig drage ud med mig og ikke bekæmpe nogen fjende med mig, fordi det behagede jer at blive hjemme den forrige gang; bliv I nu kun siddende blandt de svigtende; 84. og ikke skal du (5) bede over nogen af dem, når han dør, eller stå over hans grav (6); de fornægtede Allah og hans profet og døde som frafaldne!  85. Og lad ikke deres ejendele og deres børn gøre indtryk på dig, Gud ønsker kun derved at tugte dem i denne verden, og at deres sjæle skal forgå, mens de er vantro. 86. Og når en sura bliver sendt ned og siger: ”Tro på Gud, og kæmp sammen med Hans budbringer,” beder den velhavende blandt dem dig om fritagelse og siger: ”Lad os blive med dem, der bliver tilbage”. 87. De er godt tilfredse med at forblive sammen med dem, der bliver tilbage, og deres hjerter er forseglede, så de ikke forstår. 88. Men budbringeren, og de troende sammen med ham, har kæmpet med deres ejendele og med deres liv som indsats, og dem venter de gode ting. De vil få fremgang. 89. Gud har beredt haver med rindende floder for dem, heri skal de dvæle for evigt, dette er den mægtige triumf. 90. Også af beduinerne kom nogle og undskyldte sig for at få orlov, og de, der løj for Allah og Hans udsending, blev siddende hjemme; men de vantro af dem vil en pinefuld straf ramme. […] 101. Og nogle af beduinerne, der bor omkring dig er hyklere, og nogle af de mennesker i byen (7) viderefører hykleriet. Du kender dem ikke, men Vi kender dem, og Vi vil tugte dem to gange, og derefter vil de blive ført til en mægtig tugtelse (8). […]

107. De, som indrettede sig en bedeplads til opsætsighed og vantro (9) og for at fremkalde spaltning mellem de troende og til baghold for dem, der tidligere har bekæmpet Allah og hans sendebud, lad dem kun sværge: ”Vi ville kun noget godt!” Allah vidner, at de lyver! 108. Stil dig aldrig på den! En bedeplads, der er grundlagt på gudsfrygt fra første færd af (10), fortjener mere, at du stiller dig op på den, og hvor der er mænd, der gerne vil være rene, thi Allah elsker de rene. 109. Er mon den, der har grundlagt sin bygning på gudsfrygt for Allah og vel­behag, den bedste, eller den, der har grundlagt sin bygning på kanten af en skridende sandskrænt og med den styrter ned i Helvedes ild? Allah vejleder ikke de ugudelige. 110. Den bygning, de har opført, vil ikke ophøre med at fremkalde tvivl i deres hjerter, indtil deres hjerter er sønderbrudte. Allah er vidende og vis! […]

120. Det er ikke passende for folk i byen (11) eller for de beduiner, der bor omkring dem, at blive tilbage efter Guds budbringer [er draget ud], og at foretrække deres eget liv frem for hans; de rammes nemlig hverken af tørst eller træthed eller sult i kampen på Guds vej, og de tager ikke ét skridt, der gør de vantro rasende, eller vinder nogen sejr over nogen fjende, uden en retfærdig gerning derved skrives på deres konto. Gud lader ikke lønnen til dem, der handler godt, gå til spilde.

 

J. M. Rosenløv & M. Pihl: Korstogene - Islams ekspansion og kristen modoffensiv (2014)

[Da overs. F. Buhl: Quranen. Et Udvalg i kronologisk Rækkefølge (1921) s.103-105, vers 44-50, 73, 85-89, 101, 120 efter Arthur J. Arberry: The Koran Interpreted (1955)]

(1) Sigter til togtet mod det kristne Tabuk i den nordlige del af Arabien, som flere i Medina undslog sig fra at deltage i.
(2) Gehenna: Helvede
(3) Der sigtes her generelt til ”hyklerne”
(4) Togtet mod Tabuk foregik under den værste sommerhede
(5) Muhammed
(6) Der sigtes her til ”hyklernes” leder, Abdallah Ibn Ubayi, der døde kort efter togtet til Tabuk
(7) Byen (al-Madina), Medina
(8) Dvs. tugtelse i denne tid og efter døden ved dommedagen i Helvede.
(9) Der sigtes her til den såkaldte ”Oppositionsmoské” (Masjid al-Dirar), der blev opført lidt nord for Medina, men som Muhammed lod ødelægge på tilbagevejen fra Tabuk. Se tekst 41.
(10) Der sigtes her til bedepladsen i Mekka, der hævdes at være grundlagt af Abraham og Ismael.
(11) Medina
 

 

FORSIDE | INFORMATION | ABONNEMENT | KILDEARKIVER | UDGIVELSER | ANDRE TILBUD