Europæisk middelalder

KORSTOGENE

 

Islam - Introduktion til grundlæggelsen og den tidligste ekspansion

Kalifatet - Dets ekspansion og det muslimske herredømme i Palæstina og Syrien

Europa under belejring

Kristen modoffensiv - Korstogene

Efter korstogene - perspektiver

Om kilderne

Undervisningsmateriale til bogen

Presseomtale og debat

 


 

ISLAM - INTRODUKTION TIL GRUNDLÆGGELSEN OG DEN TIDLIGSTE EKSPANSION

 

BØGER / UDGIVELSER
TILKNYTTEDE KILDER

Korstogene - Islams ekspansion og kristen modoffensiv

[Læs mere / køb]

 

 

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL BOGEN

MEKKA-PERIODEN

MUHAMMEDS TIDLIGE LÆRE / MUHAMMED MØDER MODSTAND BLANDT MEKKANERNE:

KONFLIKTERNE SKÆRPES:

DET TIDLIGE FORHOLD TIL JØDER OG KRISTNE:

MUHAMMED BRYDER MED MEKKA:

MUHAMMED GIVES TILLADELSE TIL VÆBNET KAMP - UDVANDRINGEN (HIJRA) 622:


MEDINA-PERIODEN

ETABLERINGEN AF EN RELIGIØS STAT:

KONTROVERSER OG BRUDDET MED JØDEDOMMEN:

KRIGENE MOD MEKKANERNE OG QURAYSH-STAMMEN INDLEDES:

UDRENSNINGER OG FORTSATTE KAMPE:

VOLDGRAVSKRIGEN OG UDRYDDELSEN AF QURAIZA-STAMMEN:

DIPLOMATISKE MELLEMSPIL:

EROBRINGEN AF MEKKA:

KRIGE EFTER MEKKAS EROBRING:

MUHAMMEDS SIDSTE ÅR:

ARVEN FRA MUHAMMED:

TEKST 46: Hadith om jihad og frafald

 
 

 

 


 

KALIFATET - DETS EKSPANSION OG DET MUSLIMSKE HERREDØMME I PALÆSTINA OG SYRIEN

 

 

HELLIG KRIG OG KALIFATETS EKSPANSION

DE FIRE RETLEDTE KALIFFER:

ABU BAKR / 'UMAR / 'UTHMAN / 'ALI:

DE EFTERFØLGENDE DYNASTIER:

UMMAYYADERNE / ABBASIDERNE / KAKIFATETS NEDGANGSTID /SELDSJUKKERNE


JØDER OG KRISTNE UNDER DET TIDLIGE MUSLIMSKE STYRE I PALÆSTINA OG SYRIEN

EROBRINGEN 634-ca.650

'UMARS LOVGIVNING VEDRØRENDE DHIMMIERNE

TIDEN EFTER 'UMAR

UNDER UMMAYYADERNE 661-750

UNDER DE TIDLIGE ABBASIDER (750-809)

UNDER KALIFATETS NEDGANGSTID (809-878)


KRISTNE OG JØDISKE LÆRDE VED KALIFATETS HOF

KULTUREL UDVIKLING VED DET UMMAYYADISKE OG ABBASIDISKE HOF / ASTRONOMI OG MATEMATIK / LÆGEKUNST OG MEDICIN / VISDOMMENS HUS / ANDALUSIEN / FILOSOFI OG TEOLOGI / BETYDNING:


KRISTNE OG JØDER UNDER FATAMIDERNE OG SELDSJUKKERNE


DE KRISTNE PILGRIMME

UNDER DE TYRKISKE SELDSJUKKER
 
 
 

 


 

EUROPA UNDER BELEJRING

 

 

UDVIKLINGEN AF EN KRISTEN KRIGERIDEOLOGI

DEN TIDLIGE KRISTNE HOLDNING TIL KRIG
UDVIKLING AF DE KRISTNES HOLDNING TIL KRIG
BYZANTINERNE


DE MUSLIMSKE ANGREB PÅ EUROPA OG HERREDØMMET I SPANIEN

DEN MUSLIMSKE EROBRING AF SPANIEN
ANGREB PÅ FRANKERRRIGET OG KRISTNE MODANGREB
UMMAYYADERNE ETABLERER DERES MAGT I AL-ANDALUS / FORFØLGELSE AF SPANSKE KRISTNE I MIDTEN AF 800-TALLET
DEN MUSLIMSKE INVASION AF SICILIEN, SYDITALIEN - OG ANGREB PÅ ROM
DET BYZANTINSKE RIGE UNDER BELEJRING
SPANSKE JØDER OG KRISTNE VED CÓDOBAS HOF
SPANSKE JØDER OG KRISTNE SOM DHIMMIER
NYE DYNASTIER I AL-ANDALUS
LYKKEN VENDER I VEST - GENEROBRINGEN AF SPANIEN INDLEDES


UDVIKLINGEN I ØST- OG VESTEUROPA

ØST OG VEST / DET ØSTROMERSKE RIGE OG DETS SVÆKKELSE
 
 
 

 


 

KRISTEN MODOFFENSIV - KORSTOGENE

 

 

DET FØRSTE KORSTOG

PAVE URBAN D. 2's KORSTOGSTALE 1095 / KORSTOGSTANKEN
FOLKEKORSTOGET OG JØDERNE I EUROPA
DET FØRSTE KORSTOG DRAGER TIL KONSTANTINOPEL
NIKÆA OG DORYLÆUM
BALDUIN I EDESSA
EROBRINGEN AF ANTIOKIA
FUNDET AF DEN HELLIGE LANSE OG SLAGET VED ANTIOKIA
KORSFARERNE FORTSÆTTER MOD JERUSALEM
BELEJRINGEN AF JERUSALEM 1099
INDTAGELSEN AF JERUSALEM
ASKALON OG TIDEN DEREFTER
HVORFOR GJORDE DE DET?


LIVET I KORSFARERSTATERNE OG NYE KORSTOG

KORSFARERSTATERNE OPRETTES/ KONGERIGET JERUSALEM / NYE KAMPE, 1101-1124
KORSRIDDERODNERNE OPRETTES / KORSRIDDERORDNERNE I EUROPA
LIVET I KORSFARERSTATERNE


DET ANDET OG TREDJE KORSTOG

OPTAKT TIL DET ANDET KORSTOG
DET ANDET KORSTOG
SALADIN KOMMER TIL MAGTEN
SLAGET VED HATTIN OG TABET AF JERUSALEM
DET TREDJE KORSTOG INDLEDES
EROBRINGEN AF AKKO
EFTER AKKO - FREDSSLUTNING MED SALADIN


DE SENERE KORSTOG OG KORSFARERSTATERNES UNDERGANG

DET FJERDE KORSTOG
BØRNEKORSTOGET / DET FEMTE KORSTOG / FREDERIK D.2.'s KORSTOG
LUDVIG D. 9.'s KORSTOG / LUDVIG D.9.'s NEDERLAG
MONGOLERNE
MAMELUKKERNE OG KORSFARERSTATERNES UNDERGANG
 
 
 

 


 

EFTER KORSTOGENE - PERSPEKTIVER

 

 
 
 
 

 

 

Om kilderne

Til del 1

Hvor intet andet er anført, er kilderne samlet og oversat til dansk af Jesper M. Rosenløv. Om kildernes ophav, baggrund og tekstgrundlag bør følgende desuden nævnes:

Koranen

Ifølge den muslimske overlevering blev Koranen nedsendt af Gud via ærkeenglen Gabriel til Muhammed i perioden fra ca. 610 til 632. Muhammed reciterede stykvis de nedsendte åbenbaringer for sine samtidige, der både videregav disse mundtligt og foretog forskellige former for nedskrivning. Efter Muhammeds død, beordrede den første kalif, Abu Bakr (632-634) Muhammeds sekretær, Zaid ibn Thabit, at samle og nedskrive den komplette Koran. Ifølge traditionen blev dette ”urmanuskript” under den tredje kalif, Uthman (644-56) grundlaget for udarbejdelsen af standardversionen af Koranen og ældre alternative Koranudgaver blev samtidigt ødelagt.

Uddragene fra Koranen er her primært hentet fra professor Frants Buhls oversættelse fra 1921: Quranen – Et Udvalg i kronologisk Rækkefølge, der udkom som del af serien Verdensreligionernes hovedværker. Passager, der ikke findes hos Buhl, er dog oversat efter Arthur J. Arberry: The Koran Interpreted (1955), der er værdsat blandt mange Koranforskere. Af andre danske Koran-oversættelser bør Ellen Wulffs nævnes: Koranen (2006). Sidstnævnte findes online på Forlaget Vandkunstens hjemmeside >

Versindlingen følger i alle uddrag Wullfs. Desuden er uddragene opstillet kronologisk efter Theodor Nöldekes opdeling.

Hadith

Uddragene fra Hadith-fortællingerne om Muhammeds liv, virke og lære er hentet fra de to samlinger, der blev foretaget af Muhammad ibn Ismail al-Bukhari (810-870) og Muslim ibn Hajjaj (821-875) – og kendt som ”De to troværdige” (al-sahihan). Sahih Bukhari er her efter M. Muhsin Khans engelske oversættelse: The translation of the meanings of Sahih al-Bukhari, vol. I-IX. Gujranwala (1971- ) og  Sahih Muslim efter Abdul Hamid Siddiquis engelske oversættelse.

Begge kan findes online på hjemmesiden for Center for Muslim-Jewish Engagement (University of Southern California) >

Muhammad Ibn Ishaq

Ibn Ishaq (ca. 704-767) var arabisk historiker og skrev en biografi (sira) om profeten Muhammed, Sirat Rasul Allah (”Guds sendebuds liv”). Dette værk er en central kilde til islams tidlige historie og Muhammeds liv. Ishaqs værk er ikke overleveret i dens oprindelige form, men kendes dels igennem den senere bearbejdede version, der blev foretaget af Ibn Hisham (d.ca. 833), dels gennem historikeren al-Tabiris (d. 923) brug af Ishaqs værk. Ibn Hisham foretog visse udeladelser, ændringer og tilføjelser, mens al-Tabari kun inddrog visse passager fra Ishaq. Ishaqs værk er dog forsøgt rekonstrueret på baggrund af Ibn Hisham og al-Tabari af Alfred Guillaume i dennes oversættelse The Life of Muhammed (1955). Uddragene her er efter Guillaumes udgave. Af andre danske oversættelser af dele af Ishaqs værk kan nævnes: Henrik Ræder Clausen: Muhammeds liv (2006) og Esben Andreasen & Ellen Wulff: Sirat Rasul Allah (2010).

Abu Abdallah al-Waqidi

Al-Waqidi (d. 823) var arabisk historiker. Han skrev et værk inden for den såkaldte Maghazi-litteratur – Kitab al-Tarikh wa al-Maghazi (”Bogen om historien og plyndringstogterne”) omhandlende profeten Muhammeds krigstogter. Al-Waqidis beretninger omhandler ofte mange af de samme begivenheder, der omtales hos Ibn Ishaq, men i en form, der ofte må anses for mere oprindelig end hos Ibn Ishaq (i Ibn Hishams og al-Tabaris udgave). Uddragene er her efter J. Wellhausen: Muhammed in Medina. Das ist Vakidi’s Kitab Almaghazi in Verkurzter Deutscher Wiedergabe, Berlin (1882).

Muhammed ibn Sa’d

Ibn Sa’d (784-845) blev oplært af al-Waqidi og forfattede et omfattende værk (Kitab al-Tabaqat al-Kabir) om store muslimske personligheder, herunder profeten Muhammed. Uddragene er her efter S. Moinul Haq: Ibn Sa'd's Kitab Al-Tabaqat Al-Kabir Vols. 1 & 2, Pakistan Historical Society (1967/1972).

Muhammad ibn Jarir al-Tabari

Al-Tabari (838-923) var historieskriver, retslærd og koranfortolker. Som historieskriver er han primært kendt for sin universalhistorie – Ta’rikh al-rusul wa-l-muluk (”Profeternes og kongernes historie”). Heri beskriver han bl.a. Muhammeds liv og islams tidligste historie. Han baserer sin fremstilling på især Ibn Ishaq, men inddrager ligeledes store mængder af andet legendarisk stof og forskellige typer af overleverede beretninger.

 

Til del 2-5

Hvor intet andet er anført, er kilderne samlet og oversat til dansk af Jesper M. Rosenløv. Om kildernes ophav, baggrund og tekstgrundlag bør følgende desuden nævnes:

Kildeteksterne er forfattet mellem 600- og 1400-tallet af både kristne, jøder og muslimer. Når det gælder de kristne forfattere tilhørte disse såvel vestkirken (med tiden den katolske), østkirken (med tiden den ortodokse) som den syriske og armenske kirke.

Mange af kilderne, skønt ikke alle, er samtidige med de hændelser, de skildrer - og flere af forfatterne er øjenvidner til begivenhederne. Nogle af forfatterne bygger deres fremstilling på ældre, men nu tabte kilder.

Kilderne udgør en stor og bred del af det materiale, der er tilgængeligt. Læsere, der måtte have forslag til yderligere kildemateriale eller rettelser, er velkomne til at skrive til os.

Mht. yderligere biografiske og bibliografiske oplysninger - se indledningerne til de enkelte kildetekster.

 

 

FORSIDE | INFORMATION | ABONNEMENT | KILDEARKIVER | UDGIVELSER | ANDRE TILBUD