Snorre Sturlason om Erling Skjalgssons trællefrigivelser, omkring år 1000

Erling Skjalgsson (975-1028) var en mægtig høvding i Norge, som først var allieret med Olav den Hellige, men senere kom i strid med ham, bl.a. fordi Skjalgsson var forkæmper for det traditionelle, decentraliserede magtsystem med småkongedømmer og et tingsystem i Norge. Erling Skjalgsson havde trælle på sin storgård, men kunne også se økonomiske fordele i at frigive trælle og opfordre dem til at arbejde ekstra. Om dette berettes der bl.a. i værket ’Heimskringla’ (dansk: Verdens omkreds), en islandsk kongesaga nedskrevet i 1200-tallet af den islandske høvding og skjald Snorre Sturlason (1179-1242). Her uddrag af Olav den Helliges Saga, kapitel 23. [Læs / udskriv som PDF]


Erling Skjalgsson havde stadig hjemme på gården tredive trælle, og desuden andre trælle; han fastsatte dagsværk for sine trælle og gav dem siden tid og lov til, hver som ville, at arbejde i tusmørke eller om nætterne; han gav dem agerland til at så korn på for sig selv og føre sig afgrøden til vinding. Han fastsatte værd og løsepenge for enhver af dem; mange løste sig efter det første år eller det andet, men alle, som det var nogen trivsel med, løste sig på tre vintre. Med disse penge købte Erling sig andre trælle; men nogle af sine frigivne viste han til sildefiskeri og nogle til anden virksomhed; nogle ryddede skoven og gjorde sig gårde der, og alle satte han i en eller anden god vej.

 

Da. overs. af M. Pihl efter: R. C. Cave & H. H. Coulson: A Source Book for Medieval Economic History, New York (1965), s. 296.

 

 

 

FORSIDE | INFORMATION | ABONNEMENT | KILDEARKIVER | MYTEDRAB | UDGIVELSER | ANDRE TILBUD