TEKST E og F: Om årsagerne til Det Første Korstog

[Læs / udskriv som PDF]

TEKST E: T. Asbridge: Om årsagerne til Det Første Korstog

I sin bog Korstogene – Kampen om Det Hellige Land (2011) skriver historikeren Thomas Asbridge følgende om årsagerne til Det Første Korstog:

Til at begynde var korstogene i mindst lige så høj grad kristne angrebs­aktioner, som de var forsvarskrige. Ganske vist havde den islamiske ver­den selv indledt en uprovokeret bølge af invasions- og ekspansionsakti­viteter i det 7. århundrede, men denne periodes energiske stormløb var for længst løjet af. Det første korstog blev ikke iværksat som reaktion på en alvorlig, overhængende trussel, ej heller var det en umiddelbar følge af et eller andet katastrofalt tab. Det var trods alt 400 år siden, muslimer­ne havde erobret Jerusalem, så felttogets erklærede målsætning om at vinde byen tilbage kan næppe siges at have været en reaktion på nogen nylig krænkelse. Beskyldningerne om, at Levantens muslimske ledere systematisk mishandlede kristne undersåtter og pilgrimme, synes heller ikke at have haft meget hold i virkeligheden.

TEKST F: T. Madden: Om årsagerne til Det Første Korstog

Bl.a. i en anmeldelse af en tidligere korstogsbog forfattet af T. Asbridge skriver historikeren T. Madden om årsagerne til Det Første Korstog:

Asbridge kan ikke undgå at fremlægge sin egen vurdering […]. Der var, påstår Asbridge, ingen tvingende ydre årsag til Det Første Korstog. Man skulle ellers tro, at den muslimske erobring af to tredjedele af den kristne verden måtte skabe en form for dårlig stemning […]. Hvad med den nylige muslimske erobring af Anatolien? Asbridge synes ikke, at det er værd at nævne. Og hvad med den byzantinske bøn om hjælp? Asbridge […]ser bort fra årsagerne til denne indtrængende anmodning om hjælp, og han overser hurtigt denne anmodning i sig selv. Efter at have afvist eller ignoreret alle eksterne årsager til Det Første Korstog, mener Asbridge i stand til at konkludere, at Urbans opfordring til korstog skulle have været ’[…]primært proaktiv snarere end reaktiv’. […]

Det vil måske overraske nogle at erfare, at korstogene […] opfyldte alle kriterier for en retfærdig krig, især i deres defensive karakter. […] Eller at korstogene på ingen måde var krige, der sigtede på omvendelse. Eller at korstogene ikke var relateret til muslimsk jihad (undtagen for så vidt, som de var et forsvar mod dette). […] Korstogene var på alle måder en forsvarskrig. De var Vestens forsinkede reaktion på den muslimske erobring af hele to tredjedele af den kristne verden. […] [Citater fra T. Madden: “Crusaders and Historians”, First Things, juni 2005 og “Crusade Propaganda. The abuse of Christianity’s holy wars”, National Review, 2. nov. 2001]