TEKST 113: Bar Hebraeus om overfald og mord på kristne, omkr. år 1000

Gregor Bar Hebraeus var syrisk kristen teolog og historieskriver fra det 13. århundrede. Han skrev bl.a. en verdenskrønike på syrisk fra Skabelsen til sin egen tid, hvori han benytter sig af ældre og nu tabte krøniker som forlæg. [Læs / udskriv som PDF]

Og der var fred for arabere og kristne. Og i stedet for ’Abu Tahir og Bar ’Addas (1) blev der som nærmeste [rådgiver] udpeget en mand, der var en kristen, og hvis navn var Mansur Bar-’Abdun. Denne mand blev hadet af de adelige og de fremførte beskyldninger mod ham. Og på grund af ham opstod der en forfølgelse af de kristne, og mange af juristerne blev pryglet indtil de døde, og de blev kastet ud til hundene. Og Mansur blev også slået, indtil man troede, at han var død, og han blev kastet ud til hundene. Og da det blev opdaget, at han rørte en smule på sig, blev han løftet på et dyr og transporteret til sit hus, og han kom sig. [...]

Og i arabernes år 392 [år 1001] rejste araberne sig i en opstand mod de kristne i Bagdad, og de plyndrede deres huse. Og de rakte også deres hænder frem mod kirkerne for at ødelægge dem. Og efter at de havde sat ild til jakobitternes kirke, som er ved siden af ​​det sted, hvor melet blev malet, faldt den ned over et meget stort antal arabere, mænd og kvinder og børn, og dette kvalte dem og brændte dem ihjel, der havde sat ild til den, og tilskuerne blev ramt af forfærdelse.

J. M. Rosenløv & M. Pihl: Korstogene - Islams ekspansion og kristen modoffensiv (2014)

Fra Bar Hebraeus’ krønike (Chronicon Syriacum) afs. 203. Her efter E. A. W. Budge (overs.): The Chronography of Bar Hebraeus. Oxford 1932, vol. 1, s.182f.