Bathildes kampagne mod slavehandel i 600-tallets Frankerrige

Ægteskaber mellem slaver og frie var en af de faktorer, der bidrog til slaveriets gradvise afskaffelse i middelalderen. En af de mest berømte af sådanne ægteskaber blev indgået i år 649, hvor den frankiske kong Klodevig d. 2. (634-658) giftede sig med sin britiske slavepige Bathilda (626-680). Da Klodevig d. 2. døde omkring år 658, regerede Bathilda som formynder for hendes ældste søn og hun brugte sin magtstilling til at iværksætte en kampagne imod slavehandel og for frigivelse slaver i Frankerriget. Bathilda blev af kirken helgenkåret efter sin død. Her et uddrag af Bathildes helgenbeskrivelse – ”Vita St. Bathildis” – som er nedskrevet kort efter hendes død i 680 af en ukendt munk i klostret i Chelles. [Læs / udskriv som PDF]

[...] [I forbindelse med beskrivelsen af Bathildas kærlighed til Gud og omsorg for kirken siges det:] Da det øger størrelsen af hendes egen belønning, så lad det blive husket, at hun forbød salg af tilfangetagne kristne til fremmede og beordrede i alle de landene, at ingen skulle sælge tilfangetagne kristne inden for grænserne af det frankiske rige.

Desuden beordrede hun, at mange fanger skulle løskøbes, idet hun selv betalte prisen. Og hun anbragte nogle af de fanger, hun løslod, samt andre mennesker, i klostre, især så mange mænd og kvinder fra sit eget folk som muligt og tog sig af dem. For ligeså mange af dem, som hun kunne overtale dertil, befalede hun til de hellige samfund og bad om, at de måtte bede for hende.

Vita St. Bathildis 9. Oversættelse af J. Rosenløv efter J. A. McNamara o.a. (red.): Sainted Women of the Dark Ages, Durham (1992) s. 273.