|
Beda: Sakserne undertvinger de kristne boruchtuarere, slutningen af 600-tallet
Den engelske benediktinermunk, Beda (673-735), forfattede i begyndelsen af 700-tallet en historie om den angelsaksiske kirke (Historia Ecclesiastica Gentis Anglorum), der blev afsluttet i 731. Beda samlede en mængde materiale dels fra arkiver samt gennem samtaler og egne oplevelser. Selvom Bedas fokus er den engelske kirkes historie, omtaler han ligeledes begivenheder uden for Britannien. [Læs / udskriv som PDF]
[Om den angelsaksiske missionær Suidbert beretter Beda:] Da Suidbert således var blevet biskop, drog han, ikke længe efter sin tilbagekomst fra Britannien, til boruchtuarerne (1) og bragte ved sin forkyndelse mange af dem på sandhedens vej. Men snart efter blev boruchtuarerne undertvunget af oldsakserne (2), og de, som havde modtaget Guds ord, blev spredt rundt omkring. Biskoppen selv med mange andre tyede til Pepin (3), som på sin hustru Blithrydas forbøn gav dem ophold på en ø i Rhinen, som på deres sprog kaldes In litore (4). Her oprettede han et kloster, som stadig bebos af hans efterfølgere, og hvor han efter at have ført et meget afholdende liv endte sine dage.
Beda: Historia Ecclesiastica Gentis Anglorum 5.11: Oversættelse C. M. Kragballe: Angler-Folkets Kirkehi-storie af Beda den Ærværdige. Kbh. (1864) s.284f.
(1) Boruchtuarerne: et folkeslag bosat i det saksiske område (i Nordvesttyskland) mellem Rhinen og Weser – sandsynligvis omkring de nuværende lokaliteter Bruch og Bruchhausen. |
(2) Oldsakserne: med dette sigter Beda til de folk, der var bosat i et større område i det nordvestlige Tyskland, svarende til det nutidige West-phalen, Niedersachsen og Holsten. Fra dette område udvandrede de saksere, der sammen med anglerne (fra det sydlige Jylland) bosatte sig i Britannien og dannede de angelsaksiske folkegrupper og kongedømmer. Heraf Bedas betegnelse ‘oldsakserne’ om de oprindelige saksere. |
(3) Dvs. Pepin af Herstal (ca. 635-714), der en højtstående frankisk embedsmand. |
(4) In litore: i dag Kaiserswerth nær Düsseldorf. |
|
|