Biskop Remigius om frigivelse og overdragelse af slaver, 533

Biskop Remigius af Reims (ca. 437-533 e.Kr.) er kendt sin omvendelse og dåb af Frankerrigets konge Klodevig d. 1. i 496. Herunder et uddrag fra Remigius’ testamente fra år 533, som muligvis er en senere kopi nedskrevet i 900-tallet af munken Flodoard. [Læs / udskriv som PDF]

[…] Fra Vacculiacus giver jeg ordre til at Fruminius, Dagaleifus, Dagaredus, Ductio, Baudovicus, Uddulfus og Vinofeifa skal frigives. Tennaredus, som blev født af en fri moder, skal fremover nyde friheden. Men du, biskop Lupus, min broders søn, skal få som dine egne Nifastes og hans mor Muta og vingården, som bliver dyrket af Enias, vinbonden. Enias og hans yngre søn Monulfus vil jeg med glæde frigive. I skal også modtage svinebonden Mellovicus og hans kone Pascasiola under jeres herredømme og Vernivianus med hans sønner, undtagen Widragasio, som jeg giver frihed. Jeg giver min slave fra Cesurnico ordre til at tilhøre jer. I skal modtage til jer selv en del af den jord, som tilhørte min bror Principius, biskoppen, sammen med dets skove, enge og græslodder. Jeg giver jer min slave Viteredus, som tilhørte Mellovicus. Og jeg overgiver i jeres eje Teneursolus, Capalinus og hans kone Teudoroseva. Også Teudonivia skal efter mit ønske frigives. Edoveifa, som var gift med sin mand, skal I beholde med hendes børn. Jeg giver ordre til at Aregildus’ kone og hendes børn skal frigives. […]

B. Krusch (red.): Monumenta Germaniae Historiae, Scriptores, Hanover (1902), Tome IV, s. 337.  Oversat af M. Pihl efter R. C. Cave & H. H. Coulson: A Source Book for Medieval Economic History, New York (1965) s. 288.