De frankiske kongers årbog: Pave Leo sætter en krone på Karls hoved

Annales Regni Francorum (De franske kongers årbog) blev til, samtidig med at begivenhederne fandt sted. For året 800 anføres bl.a. nedenstående korte beretning om Karls kejserkroning. [Læs / udskriv som PDF]


På vor højhellige Herre Kristi fødselsdag under messen ved Skt. Peters helgen­skrin hændte der det, at da kongen rejste sig op fra bøn, satte pave Leo en krone på hans hoved, og hele Roms befolkning hyldede ham: Vi ønsker dig, Karl Augustus, kronet af Gud, romernes store og fredfulde kejser, liv og sejr. Og efter den hyldest blev han tilbedt af paven, som de gamle fyrster blev det; ordet patricius (1) blev dog fjernet. Han blev kaldt kejser og Augustus.

 

Frankiske årbøger (Annales Regni Francorum, anno 801). Oversættelse E. Bach: Fra senantik til renæssance. Kbh. (1962), s.74f.

(1) Paven gav Karl titlen patricius i 774, efter at han havde besejret longobarderne i Norditalien, som udgjorde en trussel mod pavemagten. I titlen lå, at Karl skulle være pavemagtens og pavestatens beskytter.
 

 

FORSIDE | INFORMATION | ABONNEMENT | KILDEARKIVER | MYTEDRAB | UDGIVELSER | ANDRE TILBUD