Historia Silense om den muslimske erobring

Historia Silense er en historie om Spanien fra visigoternes tid (ca. 409-711) og op til kongedømmet Leóns historie i tiden 1037-1072. Krøniken bygger på og samskriver en række andre tidligere krøniker og er skrevet omkring tiden 1109-1118 af en ukendt munk i San Isidoro-klostret i byen León, som propaganda for den kristne forsvarskamp imod muslimske angribere som f.eks. Almanzor og de senere almoravider. Samt for generobring (Reconquista) af Den spanske halvø. [Læs / udskriv som PDF]

Engang blomstrede undervisning og kundskaber frugtbart i Hispania, hvor de drog stor omsorg for studiet af tekster, som tørstede efter overalt at drikke ved kundskabens kilde. Men så døde studiet af og undervisningen i kundskaberne helt ud, fordi det blev overvældet af barbarernes styrke (1). Under disse begrænsende omstændigheder var der mangel på skrivere og Spaniernes bedrifter blev forbigået i tavshed. Hvis man dog klogt overvejer, hvorfor en sådan katastrofe skulle overgå Spanien, så vil det sikkert forekomme en, at alle Herrens veje fører til nåde og sandhed. […]

De spanske konger regerede på en katolsk måde fra Rhône, gallernes største flod, og helt ned til havet, som skiller Europa fra Afrika; det vil sige de seks provinser Narbonne, Tarragona, Betica, Lusitania, Carthago og Galicia. Desuden underlagde de sig provinsen Tingitana i det fjerne Afrika.
Fordi det fandt ud af, at goternes konge Wittiza (2) længe havde svigtet blandt de kristne – som en ulv blandt får – og for at forhindre at hele flokken igen skulle blive smittet af disse gamle og svinske svælgerier, så tillod dernæst det guddommelige forsyn, at barbariske folk erobrede Spanien – på samme måde som da syndfloden på Noahs tid kun skånede få af de kristne på jorden. […]

Historia Silense: Oversat af M. Pihl efter S. Bart and R. Fletcher (red.): The World of El Cid – Chronicles of the Spanish Reconquest, Manchester (2000), s. 24ff.