Ibn ’Abd al-Hakam  om den muslimske erobring af Spanien

Blandt de noget senere arabiske beretninger om erobringen finder vi Ibn ’Abd al-Hakam (d.871), der i sit værk om Ægyptens erobring (’Futuh Misr’) også beretter om begivenheder i Spanien, bl.a. Roderiks nederlag. [Læs / udskriv som PDF]

Musa ibn Nusayr sendte sin søn Merwan til Tanger (1), for at føre hellig krig mod dens kystområder. [...]. Guvernøren, der beherskede strædet (2) mellem dette distrikt og Andalusien [Spanien], var en udlænding kaldet Julian [Ilyan], herskeren af Ceuta [Septa] (3). Han var også guvernør i en by kaldet Alchadra, der ligger på samme side af strædet ved Andalusien som Tanger. Julian var Roderiks undersåt, herskeren over Andalusien, der plejede at opholde sig i Toledo. Tariq (4) tog forbindelse til Julian og behandlede ham venligt, indtil de sluttede fred med hinanden. Julian havde sendt en af ​​sine døtre til Roderik, herskeren i Andalusien, med henblik på hendes dannelse og oplæring, men hun blev gravid med ham. Da Julian hørte dette, sagde han: ”Jeg ser ingen anden straf eller belønning for ham, end at jeg bringer araberne mod ham.” [...] [Julian bistår herefter Tariqs tropper med at krydse Gibraltarstrædet]

Nyheden om Tariq og om dem, der var med ham, såvel det sted, hvor de opholdt sig, nåede folk i Andalusien. Tariq drog afsted sammen med sine ledsagere og marcherede over en bro af bjerge til en by kaldet Cartagena. Han gik i retning af Córdoba. Efter at have passeret en ø i havet, efterlod han sin kvindelige slave med navnet Umm-Hakim, og sammen med hende en deling af sine tropper. Øen blev derefter kaldt Umm-Hakim (5). Da muslimerne bosatte sig på øen, fandt de ingen andre beboere end vingårdsbønder. De gjorde dem til fanger. Herefter tog de en af ​​vingårdsbønderne, slagtede ham, skar ham i stykker og kogte ham, mens resten af ​​hans kammarater så på. De [muslimerne] havde også kogt kød i andre kedler. Da kødet var kogt, smed de kødet fra manden, de havde kogt, væk, uden nogen vidste, at det blev smidt væk. De spiste [herefter] det kød, som de havde kogt, mens resten af ​​vingårdsbønderne var tilskuere. Disse var ikke i tvivl om, at muslimerne spiste kødet fra deres følgesvend. Resten [af vingårdsbønderne] blev efterfølgende sendt væk for at underrette folk i Andalusien om, at muslimerne levede af menneskekød, idet de fortalte dem om, hvad der var sket med vingårdsbonden. [...]

Da Tariq landede, drog soldater fra Córdoba ud for at møde ham, og da de så hans ledsageres lille antal, foragtede de ham. Derefter kæmpede de. Slaget mod Tariq var hårdt. De [soldaterne fra Córdoba] blev nedkæmpet, og han [Tariq] ophørte ikke med at slagte dem, før de nåede byen Córdoba. Da Roderik hørte om dette, kom han dem til undsætning fra Toledo. Derefter kæmpede de på et sted med navnet Sidonia [Shedunia], i en dal, som i dag kaldes Wadi Umm-Hakim (6). De kæmpede en hård kamp, men Gud, mægtig og stor, dræbte Roderik og hans ledsagere.

Ibn ’Abd al-Hakam: Oversat af J. Rosenløv efter History of the Conqiest of Spain, trans. by John Harris Jones (Gottingen, W. Fr. Kaestner, 1858), s. 18-22.