Klosterårbog fra Stavelot-Malmedy om eftergivelse af fæstebønders arbejdspligt, 932

Dette uddrag af en klosterårbog fra benediktinerklostret Stavelot-Malmedy fra omkring år 932 fortæller om, hvordan fæstebønder ofte fik en mere rimelig behandling end det var tilfældet hos verdslige feudalherrer. [Læs / udskriv som PDF]

Mens herremanden og drosten Rotaud og diakonen Hascerus og andre brødre, der stred for Gud, var ved Stavelot-klosteret, kom en af vore opsynsmænd, en mand ved navn Remigius og en anden mand ved navn Geroard, og idet de anmodede om vores mildhed bad om lindring fra tjenestens tunge byrde for visse af vore mænd, som boede i Xhoris. Dette bad de om både for vor sjæls frelse og for at de kunne tjene vore efterfølgere så meget desto bedre. Derfor giver vi dem og deres sønner og deres efterkommere fra denne dag fremover eftergivelse af én dags arbejde, ligesom de har anmodet os om. Og for at denne gave skal forblive sikker og stabil og for at aftalen skal overholdes for evigt, har vi givet ordre til, at dette skøde skal skrives og vi har bekræftet det egenhændigt og vi ønsker, at aftalen for evigt skal overholdes. Vidner herpå er … [der følger navnene på forskellige edsmænd]

J. Halkin & C. G. Roland (red.): Recueil des Chartes de l'Abbaye de Stavelot-Malmedy, Bruxelles (1909) s.141. Oversat af M. Pihl efter R. C. Cave & H. H. Coulson: A Source Book for Medieval Economic History, New York (1965) s. 294f.