Liber Pontificalis om pave Zacharias standsning af slavehandel og frigivelse af slaver, ca. 748

Pave Zacharias var i årene 741-752 den sidste pave i det såkaldte byzantinske pavedømme, der bestod af en række paver med baggrund i den græsk-sprogede østkirke i Konstantinopel. Omkring år 748 greb han ind, da købmænd fra Venedig ville købe kristne slaver i Rom for at sælge dem videre til muslimer i Nordafrika. Zacharias standsede denne slavehandel og frigav slaverne. Nedenstående tekst er et uddrag fra ”Pavernes Bog” (”Liber Pontificalis”) – en samling af beretninger om de romerske pavers historie.  Fra 600-tallet blev beretninger om afdøde paver nedskrevet umiddelbart efter deres død af munke og embedsmænd ved paveretten.  [Læs / udskriv som PDF]

[…] Endvidere mødte han på samme tid flere af venetianernes handelsmænd, der var kommet til denne romerske by. De var kommet for at købe en stor mængde slaver, dvs. af både han- og hunkøn. Dermed forlængede de torvedagene [mercimonii nundinas propagantes ]. De havde til hensigt at føre dem til Afrika til et hedensk folk. Da han havde indset det, forbød den selvsamme helligste fader, at det skete, idet han bestemte, at det ikke var retfærdigt, at de, der var rensede ved Kristi dåb, skulle tjene [være slaver hos] hedenske folk. Efter at have givet disse venetianere den pris, som de godtgjorde at have givet ved deres køb, frelste han dem [slaverne] fra slaveriets åg og lod dem leve på frigivnes vis.

Pave Zacharias frigivelse af slaver oversat af Allan Rosengren efter L. Duchesne (red.): Liber Pontificalis, Paris (1981), bd. 1, s. 433