Kejser Lothar den 1.’s forbud mod salg af kristne til muslimsk slavehandel, 840

I flere traktater mellem Frankerriget og handelsrepublikken Venedig fik frankiske kejsere og konger indskrevet bestemmelser om, at venetianske købmænd skulle afholde sig fra at sælge kristne og undersåtter af de frankiske kejsere til muslimske slavehandlere. Den ældst bevarede af disse traktater er fra år 840.  Der er tale om en traktat mellem kejser Lothar af Frankerriget og konge af Italien på den ene side og republikken Venedig på den anden side. Traktaten anses af historikere for at være en bekræftelse på tidligere handelsaftaler mellem Venedig og Frankerriget og i aftalen lovede Venedigs købmandselite højtideligt at afstå fra at sælge kristne til muslimske slavemarkeder. Kilden nedenfor er et uddrag. [Læs / udskriv som PDF]

[…] (3.) Ligeledes lover vi jer igen, at vi hverken vil købe eller sælge eller af nogen som helst grund forflytte kristne mennesker, som vi ved af, fra jeres magtområde, så de lider fangenskab eller deres herre mister dem. Ej heller vil vi forflytte nogen kristen til en andens varetægt ved nogen som helst lejlighed, så han derved kommer i hedningers magt (1). Og hvis vi opdager, at nogen fører dem i vores rækker, så vil vi på alle måder give tilbage til jeres side ham, som har sammenført disse kristne slaver med henblik på at sælge dem, og alt, som han har taget med sig, skal han, som har pågrebet dem, have tildelt.

(4.) Om tilfangetagne, hvis de er blevet fundet i vores rækker: De personer, som har overført disse tilfangetagne, tilbagegiver vi til jeres side med samt al ejendom og familie; og hvis det ikke finder sted, så skal den lokale dommer, dér hvor slaverne eftersøges, stille garanti for – sammen med fem udvalgte, som jeres side har udpeget – at disse slaver ikke er blevet modtaget eller overført derfra. [...]

(10.) Hvis slaver eller slavinder neden for dette sted søger tilflugt mellem parterne, så skal de leveres tilbage med alle de ting, de har taget med sig, og dommeren, som giver disse flygtninge tilbage, skal modtage en guld-solidus for hver, dog således, at der ydes en rimelig erstatning til deres herrer, hvis der er findes flere slaver. Men hvis dommeren har taget imod disse flygtninge og nægtet at udlevere dem og de derefter er flygtet videre, skal der afregnes 72 guld-solidi for hver af dem.

Kejser Lothars pagt mod kristen slavehandel fra år 840 oversat af Allan Rosengreen efter ”Pactum Hlotarii I, 840”, i Capitularia Regum Francorum, 2, nr. 233, s. 130-135.