|
Lovbestemmelse vedrørende sakserne (797)
Efter nedkæmpelsen af flere saksiske oprør blev der i 797 udstedt en ny lovbestemmelse vedrørende sakserne (Capitulare Saxonicum). [Læs / udskriv som PDF]
I året 797 efter vor herres Jesu Kristi inkarnation, og i det tredivte og toogtyvende år af den ophøjede konge Karls regeringstid (1), da man den femte dag i november i paladset i Aachen i følget af de ærværdige biskopper og abbeder og de ædle mænd, landgreverne, var samlet og på samme tid forenet med sakserne fra de forskellige distrikter – fra de vestfalske, engerniske samt fra østfalske [distrikter] (2) – blev alle enstemmigt enige om og godkendte, at vedtægterne for frankerne om at bøde 60 skilling, når de overtrådte kongens lovbud (3), skulle gælde sakserne på samme måde, når de et eller andet sted brød disse lovbud. Disse er vedtægterne.
1. For det første, at kirkerne, enkerne, forældreløse og de svage skal have en retfærdig og rolig fred og at ingen på formastelig vis skal vove hverken at begå bortførelse af kvinder, vold eller brandstiftelse i hjemlandet og ingen er fritaget fra hæren i modstrid den kongelige herres lov.
2. Hvis nogen overskrider de ovennævnte otte vedtægter (4), har alle fastslået og godkendt, at sakserne skal betale 60 skilling på samme måde som frankerne.
3. Tilsvarende blev det besluttet af alle sakserne, at uanset i hvilke tilfælde frankerne i henhold til loven skal betale 15 skilling, så skal de adelige saksere bøde 12 skilling, de fribårne 5 skilling, de halvfrie 4. [...]
4. Om præsterne fastslog de, at hvis nogen fordrister sig mod retfærdigheden og påfører dem eller deres folk en uretfærdighed eller tager noget fra dem, skal han erstatte og bøde dem det dobbelte. […] (5)
Lovbestemmelse vedrørende sakserne (Capitulare Saxonicum) oversat af J. Rosenløv efter K. A. Eckhardt (udg.): Die Gesetze des Karolingerreiches 714-911, bind 3, Weimar (1934), s.11-15
(1) Karl havde været konge af Frankerriget siden 768 og konge af Lombardiet siden 774 (776). |
(2) Sachsen bestod af områderne Westfalen, Ostfalen og Engern (Angria) |
(3) Vedtægterne om betaling af 60 skilling (’60-skillingsbøden’) gjaldt især otte forseelser: forsømmelse af hærpligt, forbrydelser mod kirken, overgreb mod enker, mod forældreløse og mod svage, samt bortførelse (kvinderov), brandstiftelse og indbrud. |
(4) Se noten ovenfor |
(5) I 802 fik Sachsen sin egen lov (Lex Saxonum), der var et kompromis mellem frankisk lovgivning og saksernes gamle germanske stammeret. Desuden blev loven om dødsstraf for kremering af døde ophævet. |
|
|