Lovbestemmelse vedrørende sakserne (ca. 782)

Efter at have erobret de saksiske områder (Sachsen) gennemførte Karl d. Store i 782 en lovbestemmelse (Capitulatio de partibus Saxoniae), der skulle underkue sakserne. Loven pålagde i flere tilfælde dødsstraf for religiøse forseelser, som ellers kun blev straffet med bøde, bod eller bandlysning. Loven antages traditionelt at være udstedt i årene 782 til 785, men blev måske først til i 795. Herunder bringes et uddrag. [Læs / udskriv som PDF]

1. Det er glædeligt for alle, hvis Kristi kirker, som nu bliver bygget i Sachsen og bliver indviet til Gud, ikke nyder mindre, men større og mere strålende ære end den afgudernes templer har nydt. [...]

3. Hvis nogen ved brug af vold er trængt ind i en kirke og har taget noget med magt eller tyveri eller har brændt selve kirken, lad ham blive straffet med døden.

4. Hvis nogen ud af foragt for kristendommen har ladet hånt om de fyrre dages faste før påske og har spist kød, lad ham blive straffet med døden. Men lad det dog blive vurderet af en præst, idet nogen måske af ​​nød er blevet tvunget til at spise kød.

5. Hvis nogen har dræbt en biskop eller præst eller diakon, lad også ham blive straffet med døden.

6. Hvis nogen, der er bedraget af djævelen, på hedningernes vis har troet, at en mand eller kvinde er en heks (1) og menneskeæder, og derfor har brændt den person eller har givet den persons kød til andre at spise eller har spist det selv, lad ham blive straffet med døden.

7. Hvis nogen i overensstemmelse med hedenske ritualer har ladet liget af en død mand blive brændt og har gjort hans knogler til aske, lad ham blive straffet med døden.

8. Hvis nogen blandt saksernes folk herefter gemt iblandt dem har ønsket at skjule sig som udøbt for at undgå eller lade hånt om dåben og har ønsket at forblive hedning, lad ham blive straffet med døden.

9. Hvis nogen har ofret en mand til djævelen og efter hedningernes skik har bragt ham som offer til dæmonerne, lad ham blive straffet med døden.

10. Hvis nogen har dannet en sammensværgelse med hedningene mod de kristne eller har ønsket at slutte sig til dem i opposition til de kristne, lad ham blive straffet med døden. Og enhver, der har givet sit samtykke til samme svigagtighed mod kongen og de kristne, lad ham blive straffet med døden.

11. Hvis nogen har vist sig utro mod herren kongen, lad ham blive straffet med døden. [...]

14. Hvis nogen i det skjulte har begået de ovennævnte forfærdelige forbrydelser, men frivilligt har søgt tilflugt hos en præst og efter bekendelse har ønsket at gøre bod, da lad ham med præstens vidneudsagn blive frikendt fra dødsstraf. […]

[De følgende bestemmelser omhandler bl.a. den tiendeskat som sakserne skal betale til kirken samt en række bødestraffe for mindre forseelser. Desuden må sakserne ikke danne forsamlinger.]

Lovbestemmelse vedrørende sakserne (Capitulatio de partibus Saxoniae in Boretius, no. 26, p. 68). Oversat af J. Rosenløv efter D. C. Munro: Translations and Reprints from the Original Sources of European history, Philadelphia (1900), vol. VI, no. 5, s. 2-4 samt E. Schubert: “Die Capitulatio de partibus Saxoniae“, i: D. Brosius o.a. (udg.): Geschichte in der Region, Hannover (1993) s.26-28.