|
Markulfs formelsamling om frigivelse af slaver, ca. 680
Markulfs formelsamling (Formulae Marculfi) er en vejledning i forvaltning og sædvaneret fra Frankerriget under merovingerne Kilden er skrevet af munken Markulf i slutningen af 600-tallet Første del af samlingen omhandler kongelige aktstykker - anden del private aktstykker. Nedenstående kildeuddrag, der stammer fra de kongelige aktstykker, er en instruktion i den korrekte fremgangsmåde, når en skriver skulle udforme et frihedsbrev for en slave, efter at slaveejeren ceremonielt havde frigivet ham ved at kaste en denar til jorden i kongens overværelse. [Læs / udskriv som PDF]
[…] Og fordi den gejstlige og hæderkronede mand N. egenhændigt sendte sin træl N. væk som en fri mand ved i overværelse af os og ved som Den saliske lov (1) påbyder at kaste en denar ned, så bekræfter vi ved vor myndighed overfor trællen hans frihed; thi vi påbyder dermed, at lige som andre trælle har været kendt for således at blive frigivet fra slaveriets åg i kongens nærvær, således skal den omtalte frigivne mand i Guds navn og ved vort påbud forblive fri og i sikkerhed for evigt ved Guds og ved vores nåde og ingen må krænke ham [hans frihed]. […]
Formulae Marculfi 22. Oversat af M. Pihl efter R. C. Cave & H. H. Coulson: A Source Book for Medieval Economic History, New York (1965) s. 272f.
(1) Den saliske lov blev nedskervet omkring år 507-511 på befaling af merovingerkongen Klodevig d. 1. |
|
|