|
Paschasius Radbertus om islam og muslimernes erobringer
Paschasius Radbertus (785-865) var en førende teolog og abbed i Corbie-klosteret i Frankerriget, hvor han omkring år 850 under indtryk af islams ekspansion i Spanien og ind i Frankerriget skrev nedenstående kommentar om islam. [Læs / udskriv som PDF]
Og lad ikke nogen foreholde mig saracenerne, som ved Guds gunst og med våben har underlagt sig mange af jordens riger og regerer næsten overalt i kristenheden, som om det kristne evangelium endnu ikke var nået frem til dem. Dog er det nået frem til dem og de har fået kendskab til Gud. Men forført af visse pseudoapostle, med andre ord, Nicholajs elever, har de udarbejdet en lov særligt for dem selv på grundlag af såvel Det gamle som Det nye testamente. Om end under dyrkelse af én Gud, og fordi de ikke ønsker at mene det samme som os eller jøderne, har de vendt op og ned på alt.
Så længe de ønsker, at hele verden underlægges deres herredømme, spørger de ikke, hvilken Gud de hver især dyrker, men forlanger blot, at de underkaster sig dem.
Antikrist vil måske antages af dem, fordi de som de første og ved Guds ånd, som mange mener, antog en bedragerisk ånd. Ved disses tilslutning og herredømme vil han kunne tilvejebringe begivenheder af en sådan art og i et sådan omfang, som det tydeligt læses i Johannes’ Åbenbaring.
Paschasius Radbertus: Oversat af Rolf Kaad Johansen efter B. Kedar: Crusade and Mission – European Approaches toward the Muslims, Cambridge, Mass. (1984) s. 205.
|
|