Abbed Smaragdus om slaveri og dets afskaffelse

Abbed Smaragdus (ca. 760-840) af Skt. Mihiel klostret i Frankerriget skrev omkring år 805 bogen ”Via Regia”. Værket var et slags fyrstespejl, dvs. en vejledning i god, kristen statsskik og regering. Bogen var dedikeret til kong Ludvig den Fromme af Aquitanien, som var søn af Karl den Store af Frankerriget. I værkets 31. kapitel ”Om rimelig og retfærdig behandling af slaver” beskriver Smaragdus frigivelse af slaver som en kristen dyd. [Læs / udskriv som PDF]

At slaver således skal behandles rimeligt og retfærdigt og at de bør sættes fri, det forkynder Esajas med høj røst: ”Er det det, I kalder faste, en dag til Herrens behag? Nej, den faste, jeg ønsker, er at løse ondskabens lænker og sprænge ågets bånd, at sætte de undertrykte i frihed og bryde hvert åg.” (1)

Og også i Siraks Bog (2): ”Vær ikke ond mod en træl, der arbejder pålideligt, eller mod en daglejer, der yder sit bedste. En forstandig træl skal du sætte højt, du må ikke nægte ham friheden”.

Tilsvarende også i Siraks Bog: ”Hvis du kun har én træl, skal du behandle ham som en bror.” (3)

Og Herren taler også gennem profeten Jeremias, hvor Han sagde dette til Israels folk om behandlingen af slaver: ”Dette siger Herren, Israels Gud: Jeg sluttede den pagt med jeres fædre, da jeg førte dem ud af Ægypten, af trællehuset: Når syv år er gået, skal en landsmand, en hebræer, der har solgt sig til dig og har tjent dig i seks år, frigives. Jeres fædre hørte ikke på mig og lyttede ikke til mig. Men nu har I gjort det, der er ret i mine øjne, og udråbt frigivelse enhver for sin landsmand, og I har indgået aftalen for mit ansigt i det hus, mit navn er udråbt over. Men I fortrød, og I har vanhelliget mit navn og taget de trælle og trælkvinder, som I havde frigivet, tilbage og på ny tvunget dem i trældom. Derfor siger Herren: Fordi I ikke hørte på mig og udråbte frigivelse enhver for sin broder og sin landsmand, vil jeg udråbe frigivelse for jer, siger Herren – frigivelse til sværd, pest og sult! Jeg gør jer til rædsel for alle jordens kongeriger.” (4)

En mand bør virkelig adlyde Gud og følge Hans bud efter bedste evne.  Og blandt andre gode og prisværdige gerninger, så bør hver enkelt frigive slaver i betragtning af Hans overvældende kærlighed og i betragtning af, at det ikke er naturen, men synden, som har underkastet dem under én: For vi er alle født lige, men nogle underkastes andre ved synden. Samtidig bør vi huske på, at vi bliver tilgivet, hvis vi selv tilgiver. For Herrens åg hviler også på dig. Ær fremfor alt derfor Herren din Gud, åh, du mest retfærdige og fromme konge, som det står skrevet: Han ærede dig fremfor alle andre og ved de rigdomme, som blev givet dig, skal du ikke undlade at følge Hans bud ved at frigive dine slaver og ved at bruge dine rigdomme til at give almisser til de fattige. Vær en fader for de fattige, en kærlig forsørger af forældreløse børn, en beskytter af enker, en lærer for fremmede og en forvarer og leder af alt i overensstemmelse med den kongelige myndighed, som Gud har tilstået dig.  Med Kristi velsignelse og nåde, vær fyldt med visdom, beriget af viden og beskedenhed, vær funderet i tålmodighed, men opflammet af glød efter retskaffenhed. Vær som dommer en ihærdig undersøger i søgen efter retfærdigheden og vær en yderst varsom anklager. Sørg dog for at barmhjertigheden altid har forrang i din dom. Husk på, at han, som viser barmhjertighed overfor sin broder også vil modtage barmhjertighed fra Herren. 

Abbed Smaragdus Via Regia (31): Overs. af M. Pihl efter J. LePree & M. Ponesse: Abbot Smaragdus of St. Mihiel’s Via Regia - Edition and Commentary, New York (2017). Oversat med venlig tilladelse fra professor LeePree.