Vidnesbyrd om malikitisk retspleje og kvindesyn

M.h.t. kvindesynet var stening af utro kvinder samt kvindelig omskæring normalt og lovligt i al-Andalus i middelalderen. Imamen i Medina, Malik ibn Anas (711-795), der var grundlæggeren af den malikitiske retsskole, havde i sin autoritative Hadith-samling fra 700-tallet (også kaldet Muwatta) gjort klart, at utro kvinder skulle stenes og kvindelig omskæring var normalt og ønskeligt. Og da den malikitiske skole var retningsgivende for tolkningen af islam i Spanien i middelalderen, har kvindelig omskæring formentlig været normalt på den tid. I skriftet Kitab al-Jami af den nordafrikanske imam al-Qayrawani (922-996) gives der retningslinjer om dette. [Læs / udskriv som PDF]


[”Muwatta”:]

[Stening som er den rigtige straf for en kvinde, der havde haft samleje udenfor ægteskabet. Hvis kvinden imidlertid var gravid, burde steningen først finde sted efter fødslen, lyder det i skriftet Muwatta:] Malik (1) fortalte mig en historie fra Yaqub ibn Zayd ibn Talha, der havde historien fra hans fader Zayd ibn Talha, at Abdullah ibn Abi Mulayka havde fortalt ham om en kvinde, der kom til Allahs budbringer [Muhammed], må Allah velsigne ham og give ham fred, og fortalte ham, at hun havde begået hor og var gravid. Allahs budbringer, må Allah velsigne ham og give ham fred, sagde til hende: ”Gå væk indtil du har født barnet.” Da hun havde født, kom hun til ham. Allahs budbringer, må Allah velsigne ham og give ham fred, sagde til hende: ”Gå væk indtil du har ammet og afvænnet barnet.” Da hun afvænnet barnet, kom hun til ham. Han sagde: ”Gå og betro barnet til nogen.” Hun overgav barnet til nogen og så kom hun til ham. Han gav ordren og hun blev stenet.

 

[Al-Qayrawani:]

[I skriftet Kitab al-Jami gør al-Qayrawani det gældende, at slaveholderen ifølge den malikitiske retsskole var ansvarlig for omskæring af kvindelige slaver:] Han (2) sagde: ”Den, som køber en kvindelig slave, må have hende omskåret, hvis han ønsker at beholde hende. Hvis hun skal sælges igen, er det ikke hans ansvar.”



Muwatta”: Oversat af M. Pihl efter D. Fernández-Morera: The Myth of Andalusian Paradise,  Wilmington Delaware (2016),  s. 144. Al-Qayrawani: Oversat af M. Pihl efter Fernández-Morera s.142.

(1) Malik ibn Anas, grundlæggeren af den malikitiske retsskole.
(2) Malik ibn Anas, grundlæggeren af den malikitiske retsskole.

 

 

 

FORSIDE | INFORMATION | ABONNEMENT | KILDEARKIVER | MYTEDRAB | UDGIVELSER | ANDRE TILBUD