| |
Som mange, der har besøgt Rom, måske ved, er Sandhedens Mund, Bocca della Verità, placeret ved indgangen til kirken Santa Maria in Cosmedin. Den udgør en af Roms mest populære turistattraktioner. Det fortælles, at hvis man placerer sin hånd i den hulning, der udgør ansigtets mund, og derefter lyver eller sværger falsk, vil man få hånden bidt af.
Det er en sjov historie – og for de fleste turister betyder det nok mindre, at marmoransigtet oprindeligt ikke havde noget som helst med afsløringen af løgnere og bedragere at gøre. Ifølge historikere og arkæologer har den reliefudsmykkede marmorplade nemlig tjent som dæksel over et dræn eller en kloak – eller eventuelt som en dekorativ del af et springvandsanlæg eller en vandpost fra det 1.-2. årh. e.Kr. Der er flere teorier om, hvem ansigtet skal forestille, men et godt bud er havguden Oceanus, der indgik i den religiøse kult i de førkristne helligdomme i denne del af den antikke by, der lå tæt ved Tiberen. Først i løbet af middelalderen blev dækslet omtalt som Sandhedens Mund og opsat ved indgangen til kirken, hvor turister den dag i dag ynder at stå i kø for at lade sig fotografere, mens de med skræmte ansigter placerer deres hånd i det skæggede ansigts mund.
Dette illustrerer måske ganske godt, at vi mennesker ofte ikke har så meget imod at tolke, bruge og omtale fortiden på en noget lemfældig måde. Dette medfører, at der til alle tider har cirkuleret en stor mængde falske og fordrejede historier om fortidens begivenheder og personligheder. Hvis fortiden blot skal tjene som underholdning, gør det måske ikke så meget. Men hvis man interesserer sig for noget, der bare ligner den historiske sandhed – hvilket man trods må formode, at eksempelvis historikere langt hen ad vejen gør – kunne det være et problem.
Det, der gør de mange myter og halve sandheder ekstra betænkelige i vores såkaldte postmoderne samtid, er, at det synes stadig mere acceptabelt at hævde sin egen personlige sandhed, selvom denne strider mod empiriske data, veldokumenterede kendsgerninger og evidensbaseret konsensus i videnskabelige kredse. En grundlæggende præmis for ovenstående artikler er dog den, at ikke alle fortællinger om fortiden er lige sande. Artiklerne fastholder det synspunkt, at forsøg på at genskabe fortiden og dens begivenheder bør basere sig på dokumentation.
Dette burde vel ikke være et kontroversielt synspunkt, hvis man beskæftiger sig fagligt med historien. Kravet er her, at udsagn om fortiden bør basere sig på kilder og en historiefaglig analyse og vurdering af disse. Selvom kildematerialet kan tvinge én til at tage en hel del forbehold med hensyn til at udtale sig skråsikkert om fortiden, så bør målet dog stadig være en kildebaseret fremstilling af den fortidige virkelighed.
Der kan være mange grunde til, at fremstillinger og fortællinger om fortiden er blevet fordrejet i forhold til den virkelighed, der fremgår af kilderne og som kan dokumenteres. Rygter og sladder er en velkendt årsag til misopfattelser. Simple misforståelser og mangel på oplysninger er en anden. Mytedannelser baserer sig også ofte på menneskers forsøg på at finde forklaringer på ting og begivenheder, der netop ikke er nemme at forklare. Men at en myte ”lyder rigtig” eller giver mening inden for en bestemt gruppes eller et fællesskabs forestillingsverden, gør den dog ikke mere sand i en virkelighedsbaseret, objektiv eller videnskabelig forstand. Til tider baserer vores misopfattelser af fortiden sig på bevidste løgne. Disse kan være blevet fremført med et særligt motiv – at sværte en modstander eller en særlig gruppe eller omvendt for at fremhæve sig selv eller andre, som man har sympati for. Og endelig kan fortiden fordrejes af forestillinger om hemmelige sammensværgelser, som hævdes at have det mål at skaffe en bestemt person eller gruppe mere magt, penge eller indflydelse.
Uanset årsagen kan misopfattelserne af fortiden bevirke, at historiske kendsgerninger overses eller kun delvist erkendes. Ovenstående artikler, der tager udgangspunkt i begivenheder og personligheder i forskellige tidsperioder, vil forsøge at råde bod på noget af dette ved at behandle en række eksempler på misopfattelser af fortiden, hvad enten deres årsag skal findes i rygter, manglende viden, mytedannelser, løgn, fortielser eller konspirationsteorier.
I nogle af artiklerne er vi endda i stand til at identificere ophavsmændene til de historiske usandheder. Vi kan roligt sige, at hvis det gamle marmoransigt udenfor Santa Maria in Cosmedin vitterlig var i stand til at afsløre løgnere og bedragere, så ville disse ophavsmænd have mistet deres hånd, såfremt de havde placeret denne i dets mund og gentaget deres påstande.
Artiklerne er beskyttet af lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer. Artiklerne kan dog frit benyttes til ikke-kommercielle formål (f.eks. privat brug og til undervisning), når blot udgiver (centerforhistorieformidling.dk) og forfatter angives [læs mere].
|
|
