Diodor om Gracchus-brødrene

Diodor (ca. 90-30 f.Kr.) var græsk historieskriver. Hans skrev en verdenshistorie. Han byggede på samtidige, men nu tabte kilder. [Læs / udskriv som PDF]

Ved sin agitation for at bryde aristokra­tiets magt og indføre demokrati forstod [Gaius] Gracchus at appellere til alle befolkningsgruppers interesser, således at hans ti­hængere ikke blot støttede ham, men aktivt tog del i arbejdet for at fremme hans dristige planer. Hver enkelt lod sig bestikke af sine egne forhåbninger og skyede ingen fare, når det gjaldt de fremsatte lovforslag, som havde det været private investeringer. Ved at fratage senatorerne dommerembederne og gøre ridderne til dommere gjorde han det ringere element i staten til herre over det bedre – og ved at belaste det samarbejde, der havde været mellem senatet og ridderstanden, satte han mængden op mod begge disse stænder. Denne alles krig mod alle benyttede han til at styrke sin egen magt. De offent­lige midler bortødslede han ansvarsløst til urentable formål og begunstigelser, hvorved alles forventninger samlede sig om hans person. Provinserne overlod han ganske og aldeles til skatteforpagternes hensynsløse griskhed (1) og fremkaldte derved et velbegrundet had hos provinsboerne mod styret. For at tækkes soldaterne slækkede han ved sin lovgivning på den gamle, hårde disciplin med det resultat, at ulydighed og anarki holdt sit indtog i staten. Den mand, der foragter sine overordnede, gør også oprør mod lovene, og følgen af denne indstilling er lovløshed og statens undergang.

Diodor (34/35.25.1) Overs. Erik Christiansen: Den romerske republiks sidste hundrede år. Kbh. (1971). Lettere sprogligt revideret og annoteret af Jesper Rosenløv.